mandag, juli 31, 2006
Årlig pilgrimsrejse
-
I år har vi planlagt en "studietur", der går til Frankfurt og dennes bogmesse den 6. til 8. oktober. Forventningerne er høje, så jeg vil foreslå, at vi årligt planlægger en lignende pilgrimsrejse.

Vi har sikkert mange forskellige ideer om, hvad der er sjovt og spændende, men hvis viljen er der, er der nok ikke nogen "emner", som vi ikke alle sammen kan få noget ud af - om ikke andet kan det give os en anden synsvinkel på vores fag.

Rejsen behøver ikke gå til udlandet. Det kan også være, at der er nogen af os, der kan arrangere noget spændende herhjemme - rundvisninger, foredrag om biblioteksrelevante emner mv.

Næste år vil jeg foreslå, at vi arrangerer en tur til Europa Kommissionens Centralbibliotek i Bruxelles. Andre ideer modtages gerne :-)


torsdag, juli 20, 2006
Roadshow: Bibliotek 2.0 - på vej mod Bibliotekar 2.0 (Kolding og København)
-
Den 13. og 14. september holder Esben Fjord Nielsen og Tord Høivik et oplæg om "Bibliotekar 2.0" - den nye generation af bibliotekaren: guruen, som til fulde forstår at udnytte mulighederne og værktøjerne i "Web 2.0"

Hvis dette har Jeres interesse kan I tilmelde jer via følgende links:

Kolding (13. september):
http://www.bf.dk/dk/F397A84C-5911-4B1C-822C-95A89379452F.htm?placement_name=body&add_content_id=577D8E60-527A-4946-B3BC-CDB2D9621D3A

København (14. september):
http://www.bf.dk/dk/F397A84C-5911-4B1C-822C-95A89379452F.htm?placement_name=body&add_content_id=C12047D2-AC21-4F5E-8745-6E278422EEEB#

De to arrangementer bliver afholdt fra kl. 17.00 til 20.00.


Avanceret Googlesøgning - BF arrangement
-
Den 11. september 2006 holder Erik Høy et oplæg om Googles specielle søgemaskiner såsom Scholar, Books og Maps, samt diverse applikationer/programmer herunder personaliering, konto hos Google, mail mm.

Hvis dette har Jeres interessse, kan I tilmelde Jer via dette link: http://www.bf.dk/dk/F397A84C-5911-4B1C-822C-95A89379452F.htm?placement_name=body&add_content_id=99981BEF-2A11-4A09-AEDF-CA8A881A8BDA#

Arrangementet bliver afholdt i Bibliotekarforbundets Hus den 11. september 2006 fra kl. 17.00 til 20.00.


lørdag, juli 15, 2006
Dage i en bibliotekars liv
Hejsa.
I går brugte jeg hele dagen med at løbe fra biblioteket til rådhus i et forsøg på at få en enkelt lille farvekopi vristet ud af systemet. Jeg har sendt vores program til prøvetryk 100 gange i løbet af den sidste uge, men nu hvor deadlinen nærmer sig, vil systemet selvfølgelig ikke samarbejde. Jeg skældte ud og brokkede mig, IT afdelingen tjekkede og undersøgte, men ingenting hjalp det. Fejlen var der - mærkelig og helt uforklarlig! 5 minutter før min vagt, mens jeg sidder og forbander den tekniske udvikling, bliver jeg ringet op af vagten, som fortæller, at en dreng har tisset på gulvet, så om jeg ikke lige vil skifte papiret (som ligger og suger på gulvtæppet) på min vagt! Uhhm og jubii hvilken dejlig afslutning på en herlig dag.
Når jeg så i dag har lavet hele 7 søgninger på min vagt (!!) er det, jeg trænger til at blive mindet om hvorfor dette job egentlig er så fedt. Man kan jo næsten fortryde, at man overhovedet valgte at blive bibliotekar...men kun næsten - heldigvis!
God weekend til jer alle.


fredag, juli 14, 2006
Job på Herning Centralbibliotek?????
Erhversservice, som nu hedder infogate, søger 2 nye medarbejdere:
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=54&ACT=5&content=706&mnu=19

Hvem ved om andre har lyst til at slå sig ned på heden?
/Sussi


mandag, juli 10, 2006
Mere sommerlæsning
Hej.
Jeg har læst Honningtunger og Helene Uri. Ser man bort fra den håbløst grimme forside og den lidt kvalmende titel, finder man en rigtig god bog. Kort fortalt handler den om 4 kvinder, som mødes i en "syklub" over god mad og lidt sladder. De er gode venner, men under overfladen gemmer der sig dystre hemmeligheder...
Honningtunger er en psykologisk thriller, og jeg kunne godt lide den. Og selvom kvinderne mødes i en syklub, er der altså overhovedet ingen sammenligning med vores læseklub :-)
Hej fra Louise


torsdag, juli 06, 2006
Ferielæsning
Første, men bestemt ikke sidste indlæg fra mig :)

Hvis I mangler lidt læsning til ferien, kan jeg varmt anbefale "Aminas Breve" af Jonas T. Bengtsson.

Bogen beskriver den skizofren paranoid Janus, der lige er blevet udskrevet fra den lukkede afdeling. Vi følger Janus' indre kamp mod sig selv samt den ydre kamp mod samfundet. Det hele holdes sammen af missionen om at finde Amina - en gammel gymnasieveninde, som Janus har udvekslet breve med, mens han var inde, men som pludselig holder op med at skrive. Om Janus finder Amina og hvordan, det måske lykkes, vil jeg ikke røbe.

Bogen skildrer samfundets randeksistenser rigtig godt, man kommer næsten helt i tvivl om, hvem der egentlig er normal. Handlingsmæssigt minder den om "Nordkraft" og stilmæssigt om Sonnegaards noveller.

Og ellers vil jeg bare ønske jer alle en god sommer!


onsdag, juli 05, 2006
Bibliotekar til formidling af international lovgivning
k
Ja så er det mig, der søger en bibliotekar :-)
Måske er der en af Jer, der er interesseret?

http://www.jobindex.dk/cgi/open.cgi?ctx=w&city=Albertslund&jobid=1321239&jobtitle=
Bibliotekar+til+formidling+af+international+lovgivning&url=http%3A%2F%2Fwww.schultz-information.dk%2FJobopslag%2Fbibleotekar_Tarius.aspx&company=Schultz+Information



/Birgitte


mandag, juli 03, 2006
Deception Point af Dan Brown
Deception Point, som på dansk hedder Moderisk bedrag, er Dan Browns nyeste bog (2005). Ligesom Da Vinci mysteriet tager den udgangspunkt i et af livets store spørgsmål (ja, det er det jo nok for nogen), men den forsøger ikke at verificere/falsificere spørgsmålet. I stedet for beskriver Dan Brown, hvordan politikere kan udnytte folks fundamentale opfattelse af livet og universet.

Nå og hvad danner så baggrund for bogens tema? Jo det gør "liv i rummet"!

Da en NASA satelit opdager forstenede fossiler i en metorit begravet på Nordpolen, kan NASA påråbe sig en meget tiltrængt sejr, som endda kan have betydning for det kommende præsidentvalg. Rachel Sexton som er "intelligence analyst" for det Hvide Hus sendes op på Nordpolen for at verficere fundet, men hun opdager hurtigt, at der er noget galt og den vilde jagt går nu ind på at finde frem til sandheden.

Ligesom i Da Vinci mysteriet og Engle og Dæmoner står hovedpersonen ikke alene om at løse bogens gåde. Rachel Sexton hjælpes i denne bog af Michael Tolland, og ja selvfølgelig opstår der en lille romance imellem de to - faktisk den bedst beskrevet af Dan Brown, men det siger selvfølgelig ikke så meget ;-)

Alt i alt synes jeg, at bogen er rigtig god. Jeg blev positiv overrasket, da "liv i rummet" blev overgået af bogens politiske magtbegær. Som krimi og ferielæsning vil jeg give den **** ud af 5 stjerne. Som bog i det finere selskab får den dog ikke mange. Det er underholdningen, man skal læse den for. Men den er også god!

/Birgitte


Et anti-tip (og et lille tip)
"En anderledes spæningsroman" står der bag på Jens Christian Grøndahls nye roman "Røde hænder" - og det skal jeg lige love for! Det anderledes ved den er, at den ikke er spændende og det mest positive jeg kan sige om den, er at den er kort!

Til gengæld glædes jeg over, at tredje og sidste bind i Johanne Hildebrandts Valhal-trilogi nu er kommet. Jeg er godt i gang med at læse om Saga - Frejas barnebarn.

Håber alle nyder sommeren;-)
/Sussi


footer