mandag, marts 31, 2008
Anne fra Grønnebakken
Som barn var en af mine yndlingsbøger så absolut "Anne fra Grønnebakken". Denne klassiker indenfor børnelitteratur fylder her i april 100 år, og i den forbindelse har Margaret Atwood skrevet en vældig interessant hyldest-artikel, hvor hun bl.a. kommer ind på forfatteren Lucy Montgomerys liv, bøgernes kult-status i Japan og hvem hun mener er den virkelige hovedperson i bøgerne.

Etiketter: ,



søndag, marts 30, 2008
Lav en lille video med Photo Story 3
Photostory 3 er et freeware program, hvor det er muligt at tilføre digitale billeder bevægelse, tekst og lyd (musik og/eller egen speaking).

Jeg har lavet "videosekvensen" af mine indtryk fra Holland i Photo Story 3, men vi bruger også programmet en del på arbejdet - f.eks. når vi beretter om arrangementer på hjemmesiden, når vi laver udstillinger, når vi reklamerer for nye tiltag/arrangementer på storskærme i biblioteket etc. etc.

Sådan gør du:

1. Download programmet til din computer via http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=92755126-a008-49b3-b3f4-6f33852af9c1&DisplayLang=en. Bemærk at det kræver Windows Media Player 10

2. Udvælg de billeder, du vil have i din billedserie. Du har altid mulighed for at ændre rækkefølgen ved træk/slip

3. Du har nu mulighed for at tilføje tekst til billederne. Bemærk det er kun, hvis du ikke tilføjer tekst til det enkelte billede, at dette tilføjes bevægelse

4. Du har endvidere mulighed for at tilføje lyd - enten musik/lyd eller egen speaking

5. Gem din billedserie. Bemærk at du under "kvalitetsindstillinger" har mulighed for at vælge opløsning/størrelse på afspilningen af billedserien. Det kan have stor betydning for visningen - det er godt med en så god opløsning som muligt, men vær opmærksom på, at der ofte er begrænsninger på, hvor meget en given fil må fylde - f.eks. på Blogger, på YouTube - og også hvor lang tid det vil tage en given bruger at "åbne" videoen fra hjemmecomputeren (det må ikke tage for lang tid!)

6. Du kan nu afspille din billedserie/video

Etiketter: , , ,



fredag, marts 28, 2008
Mere om computerspil
Lisbeth ytrede, at hun næsten har lyst til at læse det omtalte kapitel. Hvis interessen ikke helt rækker til det, så kan man nøjes med en lille artikel om TL Taylor og hendes meninger om kvinder og computerspil på journalisten Annette K Nielsens blog.
God fornøjelse!


torsdag, marts 27, 2008
Kvinder og Computerspil
Jeg skal holde oplæg i morgen om TL Taylors bog "Play Between Worlds - Exploring online game culture". Jeg har valgt at lægge vægt på kapitlet om kvinder og computerspil - og der er nok at tage fat på.

Selvom kvinder udgør omkring halvdelen af alle onlinespillere (20-30% af dem der spiller MMORPGs) er de stort set usynlige for både dem selv, producenterne og forskerne.
Taylor er sociolog og har i hvert fald forsøg at råde bod på forskernes manglende interesse.

I det 40 sider lange kapitel kommer hun langt omkring.
Vi finder ud af, at kvinder kan kan lide de sociale aspekter ved onlinespil, de kan lide at være en del af fællesskaber og de nyder at kunne udforske de virtulle verdener.

Især det sidste er interessant, fordi Taylor argumenterer for, at grunden til at disse "eksplorative elemeter" er så vigtige og interessante for kvinder, er at de i virtulle verdener er på lige fod med mændende. Hvor eksplorativ adfærd i den virkelige verden er forbundet med fare (især for kvinder), så er de farer der lurer i en online verden ikke kønsspecifikke!

Nogen kvinder udtrykker også, at deres "leg med identitet" kan bruges udenfor spilverdenen. De bruger deres spilidentitet til at afprøve, hvordan det er at være mere rå. De opbygger en form for virtuel rygrad de kan bruges i deres virkelige liv.

Det er også interessant at se på den måde kvinder repræsenteres på i disse spil. Ofte fremstilles kvinder her sterotypt og seksualiseret - som en kvinde udtrykker det: Hvem går i kamp i en ring-brynje-bikini?
Hvorfor fremstiles de sådan? Fordi man regner med, at det er sådan kvinder gerne vil se sig selv? Eller fordi producenterne ikke har fantasi til at forestille sig at kvinder er en del af de potentielle spillere?

Jeg havde ikke troet, der kunne være så mange interessante aspekter ved sociologisk forskning i online-spil-verdener, men det er der altså....

Etiketter: , , ,



onsdag, marts 26, 2008
Opgave nr. 2
Som Louise allerede har bemærket, var der nogle, som fik uddelt opgaver ved sidste Læseklub. Her får i min opgave nr. 2: Den 9.-12. marts 2008 var jeg på studietur i Holland. Baggrunden var det forestående Multimediehusbyggeri i Århus, som jeg er involveret i. Da jeg er med i gruppen vedr. "Viden og Læring" er det med disse briller, denne reportage skal ses. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om mine indtryk - hvilket I helt sikkert ville elske :) Derfor har jeg valgt en anden formidlingsform. Til dem af der, der foretrækker den mere traditionelle form, kommer der helt sikkert noget her i nær fremtid: http://holland2008.wikispaces.com.



PS: Beklager den ringe billedkvalitet, men det skyldes, at filerne max. må fylde 100MB på blogger!

Etiketter: , , , , ,



I dag er det bloggens fødselsdag!
I dag er det bloggens fødselsdag hurra hurra hurra! I dag fylder vores blog 2 år – er det ikke bare utroligt?

Jeg er rigtig glad for vores blog, og synes den fungerer rigtig godt. Det er en rigtig god ramme for alle mulige spændende indlæg – stort som småt.

Så tillykke til bloggen og tillykke til os (dens forældre) som har holdt liv i den i hele to år og fordret den med intet mindre end 180 indlæg. Det er ret flot, synes jeg, for jeg tror, der er rigtig mange blogs, der er afgået ved døden længe før, de har rundet de to år.

Etiketter: , ,



onsdag, marts 19, 2008
Danske avisnyheder via Yahoo DK
-
Det kan virkelig betale sig at surfe tilfældigt rundt på de forskellige søgemaskiners hjemmesider og undersøge, hvilke funktioner de tilbyder. Der er jo hele tiden nye tiltag.  Jeg har f.eks. lige opdaget, at Yahoo! nu gør det muligt at fremsøge danske og kun danske nyheder fra  f.eks. Weekendavisen, Information, Horsens Folkeblad, Kalundborg Folkeblad mv. Søgemaskinen har ikke adgang til alle aviser, f.eks. giver denne søgning på "Villy Søvndal" ingen resultater fra JP og Politiken, men men men jeg vil mene, at Yahoo! og Jubii News kan supplere hinanden rigtig godt. Så vidt jeg ved, medtager Jubii News ikke de små danske aviser i deres database, hvilket Yahoo! jo gør i et eller andet omfang - jeg ved dog ikke hvor stort.

Er der nogen af jer, der ved, om google har en tilsvarende DANSK funktion?

Etiketter:



tirsdag, marts 18, 2008
Facebook, MySpace mv.
-
En lille advarsel:

Vær opmærksom på, hvad du skriver om dig selv på Facebook, og hvilke billeder du uploader. I denne artikel beskrives Ashley Alexandra Dupres dårlige oplevelser - det er hende den prosituerede, som står i centrum af New York guvernør Eliot Spitzers sex-skandale. Pointen er ikke, at det blev opdaget, at hun er prostitueret, men at hun fra den ene dag til den anden ikke blot kommunikerede med familie og venner via Facebook, MySpace mv., men med hele verden.

For os som ikke regner med at blive kendte, er det værd at overveje, at chefer (og fremtidige chefer), forældre, fremtidige børnebørn mv. kan læse det vi skriver og se de billeder vi uploader.

Etiketter:



mandag, marts 17, 2008
LibraryThing Local
-
Ja ja jeg har ferie, så her er endnu et indlæg :-)

Er lige stødt på LibrayThing Local, som er en service, hvor brugerne i fællesskab kan skabe og vedligeholde en verdensomspændende guide over litteraturarrangementer, boghandlere og biblioteker.

Her har jeg f.eks. søgt på København og alle arrangementer mv. i en omkreds på 25 miles. Imponerende godt resultat. Det har bestemt givet mig ideer til foredrag, jeg vil høre, og som jeg måske ellers kun havde fundet, hvis jeg havde søgt på flere forskellige websites.


Etiketter: , , ,



Bogblogger.dk
-
I skal også have et litterært input i dag :-)

På www.bogblogger.dk skriver 13 mænd og kvinder om bøger af alle slags, f.eks. Cool It af Bjørn Lomborg, Civilisation 2.0 af Tor Nørretranders, Den som blinker er bange for døden af Knud Romer og Madam President af Anne Holt. Der skulle altså være noget, der interesserer os alle, inkl. Lisbeth tror jeg ;-)

Etiketter: ,



Convert

Hvor mange km/t er 70 miles/hour? Og hvad med de mange andre enheder, der er forskellige fra land til land? Download et lille gratis konverteringsprogram og få svar. Programmet er freeware og skal ikke installeres.

Jeg har endnu ikke selv afprøvet programmet (idet det er windowsbaseret, og jeg bruger Mac herhjemme) men fået det anbefalet. Jeg vil helt sikkert installere det inde på mit arbejde - efter min ferie :-)



DONA
-
I cirka et halvt år har jeg været tilmeldt DONAs mailingsliste, som I finder i nederste højre hjørne på denne side: http://www.dona.dk/

Og hvad er DONA så? Det er kort sagt en forening af mennesker, der arbejder med online medier, hvilket er interssant for nogen af os :-)

I DONA regi diskuteres der ikke så meget, men der udsendes "efterlysnigner". I løbet af de måneder, jeg har været tilmeldt mailinglisten, er der f.eks. blevet udsendt efterlysninger af danske googlemaps med journalistisk/kulturhistorisk formidlingsvinkel. Der er blevet spurgt til facebooks formål mv. Der er selvfølgelig blevet udsendt "efterlysninger", som ikke har min interesse, men nogen gange er de lige i øjet, og så får jeg et super godt idegrundlag til egne fremtidige opgaver.

Meld jer til, hvis det har nogen interesse! Det er gratis.

Etiketter: ,



søndag, marts 16, 2008
Quick Poll
Hvem tror Læseklubben, der løber af med X-factor trofæet? - afgiv din stemme her:

Etiketter: , ,



fredag, marts 07, 2008
Del.icio.us
For lang tid siden oprettede jeg en konto på del.icio.us, men jeg har ikke brugt den meget, så jeg havde næsten glemt den.
Men nu har jeg fundet den frem igen og nu skal den bruges. Men det falder mig ikke naturligt, måske kan jeg endnu ikke helt se det fantastiske ved siden. Jeg bruger den ikke på mit arbejde, og det kan ses, for siderne jeg har tagget er åbenlyst til privat brug :-)
Bruger I den meget? Og til hvad - privat eller arbejde?
Jeg har kigget lidt på jeres sider, men vil gerne høre mere.

Etiketter: ,



footer