tirsdag, december 30, 2008
Bogtyven
Jeg har lige færdiggjort den mest fantastiske bog, Bogtyven, som Louise flere gange har anbefalet.

Titlen er ikke sindoprivende original, men det er fortælleren til gengæld. Det er nemlig Døden, der fortæller den her historie, og det på en sådan måde, at jeg sidder tilbage med et positivt indtryk af ham. Han er sgu en helt flink, menneskelig fyr. F.eks. siger han dette efter et bombardement af Köln:
Da jeg var færdig, var himlen gul som brændende avispapir. Når jeg kiggede nøje efter, kunne jeg se ordene, som dannede overskrifter, kommenterede krigens gang og så videre. Hvor ville jeg dog gerne have kunnet hive det hele ned, krølle avispapirhimlen sammen og smide den væk. Jeg havde ondt i armene, og jeg kunne ikke risikere at brænde fingrene. Der var stadig så meget arbejde, der skulle udføres.

Kort fortalt handler bogen om Liesel Meminger, som Hans og Rosa Hubermann tager til sig, da hendes mor ikke længere kan tage sig af hende. Vi følger Liesel i årene, hvor Hitler er ved magten, og gennem hendes øjne, jødernes kamp for overlevelse. Vigtigst af alle Max, som Hans og Rosa skjuler i deres kælder, og som Liesel udvikler et tæt venskab til. 

Bogens udvikling skabes af Liesels lidenskab for ord og bøger. Den første bog hun stjæler er Håndbog for kirkegårdsgravere, senere napper hun en bog som mirakuløst undgår at blive til støv på et bogbål og endnu senere en fra borgmesterens bibliotek. Så vidt jeg kan huske, handler alle hendes bøger om død, mord og lign - måske det symbolierer den parallelle handling, som foregår i Nazityskland?

Til jer der ikke har læst bogen, så misunder jeg jer! For I har en fantastisk bog til gode. Selvom bogen handler om døden, bliver den aldrig rigtig makaber, og ja, Lisbeth, du kan også læse den :-) Menneskets allerbedste sider får en stor plads i bogen!


mandag, december 22, 2008
Jeg har læst:
"Bavian" af Naja Marie Aidt
Og hvor er den ubehagelig og ikke til at slippe igen. Jeg har altid holdt af noveller og fortællinger, og jeg tror, at lige præcis muligheden i dem for at skære et kirurgisk snit igennem et øjebliksbillede fra hverdagen og se, hvad der gemmer sig af magi eller råddenskab, er grunden til min fascination. Både Karen Blixen og Peter Høeg bruger deres fortællinger til at antyde det forunderlige, næsten overnaturlige, men også ildevarslende i livet. Aidt gør noget andet. Det er ikke overnatur men natur. Dyriske reaktioner, sanser, drifter og en næsten fysisk påvirkning af mellemgulvet, som hun skaber med sine noveller. Jeg forstår titlen således, at novellerne er eksempler på situationer, hvor aben i os bryder den menneskelige overflade. I mange af historierne sker der noget med et menneske, som kradser lakken af, og pludselig begynder han eller hun at gå med underligt hængende arme, klatre i træer (eller forsøge et samleje med samme træ) eller udvikle betændelse i ballerne. Men det er kun de fysiske tegn. De fleste karakterer omgås deres omverden med afstumpethed, vold eller i hvert fald med en underlig distance og ensomhed. Hvorfor i alverden læser man sådan noget? Er man selvpiner? Øh ja åbenbart, lidt ligesom når man kan lide gys. Nysgerrigheden efter hvornår monstret næste gang bryder overfladen, er uimodståelig. Der kommer dybde i den grå hverdag. Interessen for råddenskaben i rosenknoppen rækker tilbage til slutningen af 1800-tallet og den tids dekadence. En periode, der er ikke kun er interessant indenfor litteraturen, men også indenfor musik og billedkunst, men nu bevæger jeg mig vist ud på et sidespor. "Bavian" kan anbefales!

Hvad jeg hører: Jeg hører Dizzy Mizz Lizzy, så mine forældre var glade, da jeg besøgte dem i weekenden. Det er en af deres favoritter. Jeg kender vist ikke nogen, der ikke kan lide dem :o)

Hvad jeg ser: I weekenden så jeg en Sherlock Holmes-film med Rupert Everett, der klarede opgaven som bleg, violinspillende og superintelligent stofmisbruger rigtigt godt. Igen fascinationen af slutningen af 1800-tallet! Et tågetgråt London. Gyder, der flyder over af kloak og seriemordere. En bundrådden, snobbet overklasse. Engelsk sarkasme. Mmmmm, det er lige mig :o)

Etiketter: , ,



onsdag, december 17, 2008
Juleunderholdning
Hvad læser, ser og hører vi her i den søde juletid?

Jeg læser "Hvordan soldaten reparerer grammofonen" af Sasa Stanisic (der skal nogen sjove tegn over nogen af bogstaverne, men jeg kunne ikke lokalisere dem på mit tastatur). Det er en helt fantastisk poetisk fortælling om drengen Aleksandar, der vokser op i Bosnien og Tyskland før, under og efter krigen.
I juleferien håber jeg at skulle læse Ned til hundene eller Dinosaurens fjer, som begge er på min ønskeseddel.

Jeg hører "Krystalhjertet" af Josefine Ottesen. Rigtig spændende fantasy for de store børn. Og så hører jeg WulffMorgenthaler på P3.

Jeg ser Nissernes Ø og Mikkel og Guldkortet (jeps, det er lidt pinligt, men jeg elsker julekalendere) og de sidste dage har jeg klukleende fulgt med i de gamles bestræbelser på at blive et hipt rytmisk kor i "Gangstativerne". Glæder mig til i aften at skulle høre dem synge I seng med Pandora.....

Etiketter: , ,



mandag, december 15, 2008
DR Romanklubben
Et af mine ansvarsområder på Frederiksberg Bibliotek er at være koordinator og ordstyrer for den lokale afdeling af DR Romanklubben. En gang om måneden fra december 2008 til maj 2009 mødes læsere på folkebiblioteker over hele landet for at diskutere en ny dansk roman, udvalgt af Danmarks Radio. Til maj kåres en vinder blandt de seks nominerede:

- Helle Helle: Ned til hundene
- Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer
- Jens Christian Grøndahl: Fire dage i marts
- Kirsten Hammann: En dråbe i havet
- Janina Katz: Længsel på bestilling
- Kim Leine: Valdemarsdag

dr.dk kan man læse om alle de nominerede bøger, herunder en række gode links til tv-klip og interviews, og der er også mulighed for at give sin mening til kende. Derudover findes der en virtuel udgave af Romanklubben på Litteratursiden, hvor flere af forfatterne selv deltager i debatten.

Helle Helles Ned til hundene vakte ret stor begejstring blandt de fleste i min klub, og der er virkelig meget at diskutere og fortolke, selvom der på overfladen ikke sker ret meget i bogen.
Den næste roman i rækken, Dinosaurens fjer, er jeg lige begyndt på og den har jeg høje forventninger til pga. de gode anmeldelser og Ingers varme anbefaling ved vores sidste Læseklub. En dråbe i havet, som vandt Danske Banks Litteraturpris, ser jeg også frem til, selvom jeg ikke kender så meget til forfatteren.
I det hele taget er Romanklubben en fin anledning til at læse nogle nye danske romaner, jeg måske ellers ikke ville få læst.

Etiketter: , , , ,



mandag, december 08, 2008
Miss December
I virkeligheden er jeg vel nok Miss August eller sådan noget, for jeg anmeldte min nobelpris-vinder til læseklubben for flere måneder siden, men da det først er nu, jeg lægger en omtale ud, bliver jeg velsagtens Miss December. Min omtale bliver i form af et link til min artikel på litteratursiden "Det ensomme menneske efter '68", hvor jeg skriver om nobelprisvinderen Gao Xingjian's "Et ensomt menneskes bibel" under temaet "1968 i litteraturen". Det er selvfølgelig kun én af mange temaer, man kan fokusere på i dette store værk, men jeg får alligevel udtrykt hovedpointerne i min opfattelse af romanen. Jeg har ikke før vidst særligt meget om Kulturrevolutionen i Kina, og romanen efterlod mig rystet men oplyst på dette punkt!

Etiketter: , , ,



tirsdag, december 02, 2008
Stein Baggers familie blogger - men hvor???
Medierne har i dag skrevet, at Stein Baggers familie blogger. Spørgsmålet er bare hvor? Af ren nysgerrighed (og mangel på noget at lave) har jeg nu forsøgt at finde den famøse blog i 20 minutter. UDEN HELD! Er der nogen af jer, der kan finde den?

eb.dk skriver de bl.a.:
- Vi kender Stein som et meget privat person men med at meget stor hjerte. Vi kender Stein som en arbejdsbi som slider 80 timer om ugen for at sikre en fremtid for sin datter og sin kone som han elsker over alt på jorden, skriver Anette Uttenthal på familiens hjemmeside.

Jeg har ledt efter denne sætning (og mindre dele af den), men ak...

Jeg kunne give op, men det irriterer mig, at jeg ikke kan finde den forbandede blog! Hvor svært kan det være!

Etiketter: ,



mandag, december 01, 2008
Åbent samråd om bibliotekerne efter kommunalreformen
-
Onsdag den 3. december er Carina Christensen kaldt i åbent samråd om folkebibliotekerne efter kommunalreformen.

Carina Christensen skal kommentere rapporten "folkebibliotekerne efter kommunalreformen" og bl.a. redegøre for nedlagte betjeningssteder, reducerede åbningstider og fald i anskaffelse af nye bøger. Ikke mindst skal hun redegøre for, om hun er indstillet på at udarbejde en national biblioteksstrategi, der sikrer, at folkebibliotekerne fortsat er et gratis kommunalt tilbud for borgerne.

Hvad angår nedlagte betjeningssteder og reducerede åbningstider, så ved jeg, at Herning Centralbibliotek i dag har udsendt en pressemeddelese om, at "Biblioteket kommer" er en stor succes. Så stor at antallet af afhentningssteder udvides.

Det bliver interessant at finde ud af, hvad Carina Christensen svarer på de forskellige spørgsmål!

Etiketter: ,



Chicago
I går vendte jeg den sidste side i Alaa Al-Aswanys nyeste roman Chicago. Jeg ved jo at Birgitte har læst den, men jeg vil også dele oplevelsen med jer andre.

Bogen er ligesom forgængeren, Yacoubians Hus, bygget op omkring flere forskellige menneskeskæbner - alle egyptere i Chicago. De har det til fælles, at de er studerende eller forskere/undervisere ved histologi-studiet i Chicago. På den måde møder vi både unge og gamle egyptere, der har valgt at forlade deres land for kortere eller længere perioder. Og selv om de er langt væk hjemme fra, så er koblingen til Egypten stadigvæk meget stærk og de lever nærmest i et lille mini-Egypten i Chicago, hvor der er forskellige politiske, etniske og religiøse fraktioner.

Vi kædes ind i de forskellige hovedpersoners liv: kærlighed, forskning, familieforhold, politiske observans osv. Personernes liv flettes sammen og bogen kulminerer med den egyptiske præsidents besøg i Chicago.

Jeg var meget facineret af bogen, men syntes det var svært at finde hoved og hale i alle personerne. Det er på mange måder en uhyggelig bog, fordi den trækker de umenskelige forhold i Egypten frem: manglen på demokrati og menneskerettigheder - og især det, at man ikke kan "flygte" fra det....
Den gav mig virkelig noget at tænke over og kan varmt anbefales.

Etiketter: ,



footer