onsdag, maj 27, 2009
Referat fra læseklub hos Inger

Så er der endeligt referat fra den sidste lille læseklub – og det er ikke Inger, der har forsinket det, det er mig, som ikke har fået lagt det på før nu - sorry.


Jeg synes lige, at jeg vil bemærke, at Louise jo rent faktisk har skrevet en fin anmeldelse af bogen Isørkenen på fortaellingen.dk, så den har jeg selvfølgelig linket til :o)

Etiketter:



torsdag, maj 21, 2009
Nyt job?
Vi mangler en bibliotekar i Holstebro. Kig her hvis du søger nye udfordringer eller kender en der gør.
Stillingen er delt mellem opgaver i Børnebiblioteket og på biblioteket i Ulfborg.

Etiketter:



mandag, maj 11, 2009
En stolt tradition.
For nogle uger siden afholdt vi på Mariagerfjord Bibliotekerne en læsekredsdag for alle kommunens læsekredse. I strålende solskin mødte alle tilmeldte op til en dag indenfor, fordybet i bogsnak, en lille skattejagt og en fortælling af Dorte Futtrup. En hyggelig dag, i løbet af hvilken jeg brillerede med mit eget lille oplæg om læsekredsenes historie :o) Og jeg tænkte, at andre måske også kunne have glæde af at høre, hvilken stolt tradtion, de er en del af:

Ideen bag læseklubber kan føres tilbage til 1700-tallets saloner og kaffehuse, hvor nytænkende og demokratisk litteratur, som dengang ofte var forbudt, blev diskuteret. I 1800-tallet strømmede den pietistiske vækkelse ind over landet og bibelkredse blev almindeligt. Læseklubbernes lidt oprørske og demokratiske tendens blev dog styrket i slutningen af 1800-tallet, da f.eks. Kvindelig Læseforening og Arbejdernes Læsekreds opstod og lod undertrykte grupper komme til orde. I starten af 1900-tallet blev læseklubber en del af dannelses-tanken. Der oprettedes faglige studiekredse som en del af folkeoplysningen blandt de fattige, og biblioteker udgav vejledninger i den korrekte måde at læse og diskutere bøgerne på. Op til Anden Verdenskrig toppede læseklubbernes popularitet og dalede derefter kraftigt i takt med udgivelsen af billigbøger, stigende velstand, uddannelse og individualisering. Man kunne læse for sig selv og gjorde det. Nu oplever vi så en genopblomstring af konceptet overalt i den vestlige verden, muligvis som en reaktion på tabet af lokalmiljø og oplevelsen af isolation ved hver sin skærm. En typisk læsklub i dag består af 6-10 kvinder over 40 år, og de læser, hvad medierne promoverer af nyere skønlitteratur. De fleste læseklubber har bibeholdt det demokratiske aspekt. Alle har ret til at tale og tage valg. Det er både en tilbagevenden til den oldgamle mundtlige fortælling foran pejsen og fællesskabet her, men man opdager også igennem diskussionen af litteraturen nye sider af sig selv og lærer at stå ved dem. Biblioteker, forlag og litteraturkritikerne har fået en ny, udadvendt og selvbevidst læser at forholde sig til!

Man føler da lidt af historiens vingesus, ikke? Ligemeget om man falder ind under definitionen af den typiske læseklub, så får man lyst til at leve op til den stolte demokratiske tradition :o)

Etiketter: , ,



søndag, maj 03, 2009
De fantastiske fire
Hans Mortensens bog kan læses som en lang avisartikel om Socialdemokratiets ledelse i 90'erne. Først får vi præsenteret Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussens vej ind i politik, og derefter deres evindelige magtkampe i løbet af Nyrups regeringsperiode på små 9 år. På skift støtter og modarbejder de hinanden.

De fire er kendt som politiske begavelser, og det nævner Hans Mortensen også flere gange, men fokus i bogen er mest af alt på deres manglende evne til at samle partiet.

Efterhånden har de alle nået pensionsalderen og er snart på vej ud af politik, så det er et oplagt tidspunkt at promovere bogen på bibliotekerne rundt om i landet.

Etiketter:



lørdag, maj 02, 2009
Det er min egen skyld...
...jeg har tændt for et monster og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal slukke det igen! Michael er begyndt at læse - og han læser ofte og længe. Så længe, at jeg nogen gange kæmper for at få hans opmærksomhed. Skal vi ikke lave noget, spørger jeg, men får kun et grynt til svar. Han slukker ligefrem for fjernsynet om aftenen!

Førhen læste han kun, når vi havde ferie. Men måske burde jeg allerede dengang have fået en mistanke om, at der gemte sig et læsemonster i ham - et monster som ikke skulle vækkes til live i hverdagen! Da vi første gang holdt sommerferie sammen, læste han så meget, at jeg begyndte at tro, at han gemte sig bag bogen, fordi jeg var kedelig at være på ferie med, og jeg burde vist, som en refleks, have skrevet mig bag øret, at jeg ikke skulle opfordre ham til at læse herhjemme. Det glemte jeg, og nu er jeg i gang med at indkassere min straf!


footer