The Crazed af Ha Jin

Jeg er lige blevet færdig med The crazed af kinesiske Ha Jin. Han har tidligere vundet the National Book Award og the PEN/Faulkner Award for Waiting.

Jeg købte bogen i Beijing Bookworm, som er en rigtig hyggelig boghandel/bibliotek/café med litteraturarrangementer osv. Da jeg sad og læste de første kapitler derinde, kom der en amerikaner hen og satte sig. Han var helt vildt med bogen og anbefalede den i høj grad. Det samme gør jeg :-)

The crazed foregår i 1989 i ugerne op til massakren på den himmelske fredsplads. Den handler om professor Yang, der har fået en hjerneblødning og derfor ligger på hospitalet i en mindre kinesisk by. Jian Wan, en af hans studerende og også kommende svigersøn, er i gang med at læse til eksamen, men bruger sine eftermiddage på sygehuset, hvor han passer og plejer professoren. Det er for øvrigt normalt i Kina. Her har de pårørende ansvar for sengetøj, toiletbesøg, hygiejne mv. Meimei, Jian Wans forlovede bor og læser i Beijing, og hjælper derfor ikke meget til. Professor Yangs kone kommer hjem fra Tibet midt i bogen og tager derefter over.

Pga. sin hjerneblødning fabler professor Yang om det ene og det andet - sit arbejdsliv, partistyret og sin store kærlighed. Stort set alt hvad han udtrykker står i kontrast til det billede Jian Wan havde af professoren, og får ham til at tænke over sit eget liv og mål, hvilket ender med at få store konsekvenser for fremtiden.

Bogen slutter af med massakren på fredspladsen og med udgangspunkt i professorens liv og Jian Wans beslutninger giver den et muligt svar på, hvorfor sådan nogle begivenheder bliver så store og frygtelige som de gør.

Jeg synes, at det er en rigtig god bog - selvom den er sådan lidt melankolsk i sin fortællestil, og har en trist afslutning for stort set alle. Den er god, fordi den formidler en masse på en stille og rolig måde. Den fortæller om livet, og hvordan små og store tilfældigheder har betydning for fremtiden.

I stedet for et møde.

Nu er der jo sket det sjældne, at et læseklubmøde er blevet aflyst, så jeg har ikke fået en chance for at formidle min nyeste læseoplevelse. Jeg tror ikke, at nogen har snakket om den her før: "Mount København" af Kaspar Colling Nielsen. Han fik en eller anden debutantpris for den, så I har nok hørt om den før. Bogen er en samling af fortællinger. En form som ligger mit hjerte nær. Da jeg selv skriblede lidt, var det i denne genre, og yndlingsforfattere som Karen Blixen, Herman Bang og Peter Høeg har skrevet mesterværker indenfor fortællekunsten. Kaspar Colling Nielsen kommer helt sikkert godt efter det! Bogen var væk i løbet af ingen tid, og jeg var underholdt og tankevækket og himmelfalden undervejs. Fortællingerne snor sig omkring en grundlæggende idé, der gør bogen til en blanding af scifi og magisk realisme: Staten har bygget et kolosalt bjerg i København, hvilket påvirker klima, økonomi, turisme, dyreliv og i det hele taget alt i hele Danmark. Hver fortælling koncentrerer sig så om et menneskes skæbne i forbindelse med bjerget, og imellem hver fortælling beskriver et kort afsnit nogle kølige fakta om bjerget, der virker helt realistiske og samtidig langt ude. Det er dog bjergets indvirkning på de enkelte mennesker, der udarter til det mest absurde. Jeg vil simpelthen ikke afsløre handlingerne. Det svinger fra det makabre og latterlige til det smukke og forunderlige. Man tror knap sine egne øjne, imens man læser den. Jeg elsker at blive overrasket af menneskers ufattelige fantasi. Det gik som sagt så hurtigt at læse den lille bog, at jeg allerede er et godt stykke inde i et nyt værk, der er noget ganske andet. Virginia Woolf's breve er et flerbindsværk, for brevskrivning var nærmest en tvangshandling for hende. Det er en helt særlig, næsten meditativ oplevelse at følge med i det virkelige menneske Virginia Woolf's for det meste stilfærdige men også dramatiske liv, sådan som alle liv vel er på et eller andet plan. Det ville jo nok være kedeligt, hvis det ikke var for hendes geniale evne til at skrive spiddende og humoristisk om sine omgivelser. Det føles lidt som at lære et menneske at kende.