I dag er det bloggens fødselsdag hurra hurra hurra! I dag fylder vores blog 2 år – er det ikke bare utroligt?
Jeg er rigtig glad for vores blog, og synes den fungerer rigtig godt. Det er en rigtig god ramme for alle mulige spændende indlæg – stort som småt.
Så tillykke til bloggen og tillykke til os (dens forældre) som har holdt liv i den i hele to år og fordret den med intet mindre end 180 indlæg. Det er ret flot, synes jeg, for jeg tror, der er rigtig mange blogs, der er afgået ved døden længe før, de har rundet de to år.
Etiketter: blog, fødselsdage, weblogs
12 Comments:
Tillykke :-)
Apropros antal indlæg, så kunne jeg godt tænke mig, at der kom lidt flere "forfattere" på banen. Og oftere. Skriv om de projekter I deltager i - jeg har på fornemmelsen at folkebibliotekerne er et stort projekt, så der må da være en del at skrive om. Skriv om ting I har fundet på nettet, om bøger I har læst osv.
Lige et par kommentarer mere, eller nærmere et spørgsmål og en kommentar:
Hvad er grunden til, at I ikke skriver ret tit/aldrig?
Og så en lille stikpille :-) Når en af os stiller et spørgsmål - ligegyldig hvem - synes jeg, at "det mindste man kan gøre" er at svare, også selvom svaret er: "det ved jeg ikke".
Ja, Birgitte det er jo ret svært at hamle op med dig :-) Du er jo en ægte blogger, men dem har vi heldigvis flere af, dog ikke mig.
Jeg skal tage mig selv lidt i ørene for at få skrevet. Men når jeg gør det, så er det egentlig slet ikke så svært at finde noget at skrive om.
Jeg synes (selv om jeg ikke selv er god til det) at det er en god ide at sige, at alle indlæg skal have mindst en kommentar. På den måde kunne skribenten få lidt velfortjent feedback, for der er sikkert flere end mig der læser et indlæg og tænker, at det var interessant, men ikke lige får skrevet en kommentar.
Ja tillykke med os!
Og så tilslutter jeg mig fuldstændig Birgitte. Jeg synes det er ærgeligt, at der indimellem er perioder på op til 14 dage, hvor der ikke sker noget. For jeg tror heller ikke på, at det er fordi vi ikke oplever noget, der kan have interesse for resten af "klubben".
Og jeg synes også at vi (mig selv inklusive) skal blive bedre til at kommentere. Ideen med en blog er jo netop at den skal være interaktiv.
Når alt det er sagt, så har jeg det med bloggen, som med selve læseklubskonceptet: det må ikke blive en pligt eller belastning for nogen.
Jeg håber, at vi ender med et jubilæum, der for alvor kan fejres (5 år f.eks.).
PS. Birgitte, abonnerer du på RSS feeds fra bloggen? Det kunne måske være en idé, for de der ikke besøger den, hver gang de er på nettet. På den måde kunne der måske komme flere kommentarer.
Dejligt med nogle kommentarer :-)
Ja, jeg abonnerer på bloggens RSS feed, men jeg tjekker den også "manuelt" stort set hver dag. Jeg synes det er så hyggeligt :-)
Jeg synes selvfølgelig heller ikke, at folk skal føle sig tvunget til at skrive. Det skal helt klart være af lyst! På den anden side vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det i længden ikke sjovt at skrive indlæg, hvis man ikke "får noget igen", og dermed mener jeg input fra jeres hverdag, både som kommentarer, men bestemt også som indlæg. Jeg vil gerne have udvidet min horisont :-)
Jeg er helt enig. Så jeg har lavet en kikset fødselsdagssang, med linjer som ikke helt passer. Men med lidt god vilje.
I dag er det bloggens fødselsdag
Hurra hurra hurra
Den håber at vi skriver tit
og også kommentere' lidt
så vi kan fejre den igen
til næsteee år
Tillyke!
Hi hi hi :-)
Sikke en fin sang Louise:o) Dem må vi have nogle flere af.
Hmmr jeg hører til den inaktive gruppe på vores blog. Jeg kan ikke komme med en forklaring på, hvad dette skyldes. Der ligger sikkert det samme bag, som når jeg gladeligt møder op til Læseklubben - dog uden at have en bog med. Jeg håber dog stadig at kunne være med på bloggen - og til Læseklubben!
Når det så er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at jeg lige er gået på barsel - så jeg lover at skrive nogle flere indlæg - og prøve at kommentere nogle af jeres.
Vi har lavet 23ting på Hovedbiblioteket i Århus - hvilket bl.a. indebar, at alle deltagere skulle dokumentere de nyvundne færdigheder på blogs. Tendensen var den samme der - man skrev og skrev, men følte, at ingen læste med - der var ihvertfald ikke nogle, der kommenterede. Og det er en generel tendens på nettet; der er få meget aktive, og en masse der bare "kigger med". Vi er alle forskellige, og jeg synes, vi fuldt ud skal acceptere vores forskelligheder. Nogle gange tænker jeg, jeg har ikke noget at skrive om - alt det jeg oplever på arbejde, er da ikke noget specielt, så jeg får ikke skrevet om det. Men jeg skal prøve at være bedre til at skrive om disse "ligegyldigheder". Så må I jo sige stop, hvis det keder jer for meget :)
Hold da op - 10 kommentarer er der nu. Det er vist rekord.
Flot sang Louise!
Og Lisbeth - jeg tror faktisk vi vil synes, at selv de små ting du laver er interessante, så kom bare med dem.
Jeg har det lidt som Lisbeth. Jeg synes heller ikke mine oplevelser er stof til interessante blogindlæg.
Men jeg vil gøre mig umage for at skrive noget og så lade andre bedømme relevansen :-)
Vi må også huske på at indlæg ikke behøver at være faglige. Jeg vil i hvert fald også gerne læse indlæg med sjove oplevelser, bogtips og lignende.
Send en kommentar
<< Home