Chicago

I går vendte jeg den sidste side i Alaa Al-Aswanys nyeste roman Chicago. Jeg ved jo at Birgitte har læst den, men jeg vil også dele oplevelsen med jer andre.

Bogen er ligesom forgængeren, Yacoubians Hus, bygget op omkring flere forskellige menneskeskæbner - alle egyptere i Chicago. De har det til fælles, at de er studerende eller forskere/undervisere ved histologi-studiet i Chicago. På den måde møder vi både unge og gamle egyptere, der har valgt at forlade deres land for kortere eller længere perioder. Og selv om de er langt væk hjemme fra, så er koblingen til Egypten stadigvæk meget stærk og de lever nærmest i et lille mini-Egypten i Chicago, hvor der er forskellige politiske, etniske og religiøse fraktioner.

Vi kædes ind i de forskellige hovedpersoners liv: kærlighed, forskning, familieforhold, politiske observans osv. Personernes liv flettes sammen og bogen kulminerer med den egyptiske præsidents besøg i Chicago.

Jeg var meget facineret af bogen, men syntes det var svært at finde hoved og hale i alle personerne. Det er på mange måder en uhyggelig bog, fordi den trækker de umenskelige forhold i Egypten frem: manglen på demokrati og menneskerettigheder - og især det, at man ikke kan "flygte" fra det....
Den gav mig virkelig noget at tænke over og kan varmt anbefales.