lørdag, juli 15, 2006
Dage i en bibliotekars liv
Hejsa.
I går brugte jeg hele dagen med at løbe fra biblioteket til rådhus i et forsøg på at få en enkelt lille farvekopi vristet ud af systemet. Jeg har sendt vores program til prøvetryk 100 gange i løbet af den sidste uge, men nu hvor deadlinen nærmer sig, vil systemet selvfølgelig ikke samarbejde. Jeg skældte ud og brokkede mig, IT afdelingen tjekkede og undersøgte, men ingenting hjalp det. Fejlen var der - mærkelig og helt uforklarlig! 5 minutter før min vagt, mens jeg sidder og forbander den tekniske udvikling, bliver jeg ringet op af vagten, som fortæller, at en dreng har tisset på gulvet, så om jeg ikke lige vil skifte papiret (som ligger og suger på gulvtæppet) på min vagt! Uhhm og jubii hvilken dejlig afslutning på en herlig dag.
Når jeg så i dag har lavet hele 7 søgninger på min vagt (!!) er det, jeg trænger til at blive mindet om hvorfor dette job egentlig er så fedt. Man kan jo næsten fortryde, at man overhovedet valgte at blive bibliotekar...men kun næsten - heldigvis!
God weekend til jer alle.


footer