mandag, juli 31, 2006
Årlig pilgrimsrejse
-
I år har vi planlagt en "studietur", der går til Frankfurt og dennes bogmesse den 6. til 8. oktober. Forventningerne er høje, så jeg vil foreslå, at vi årligt planlægger en lignende pilgrimsrejse.

Vi har sikkert mange forskellige ideer om, hvad der er sjovt og spændende, men hvis viljen er der, er der nok ikke nogen "emner", som vi ikke alle sammen kan få noget ud af - om ikke andet kan det give os en anden synsvinkel på vores fag.

Rejsen behøver ikke gå til udlandet. Det kan også være, at der er nogen af os, der kan arrangere noget spændende herhjemme - rundvisninger, foredrag om biblioteksrelevante emner mv.

Næste år vil jeg foreslå, at vi arrangerer en tur til Europa Kommissionens Centralbibliotek i Bruxelles. Andre ideer modtages gerne :-)


5 Comments:

Blogger Lisbeth said...

Hej alle

Jeg synes, det lyder som en rigtig god idé - så jeg er klar!
Jeg vil også meget gerne til EU's Centralbibliotek (kan muligvis skaffe gratis rundvisning). Et andet forslag er Folketingets Bibliotek.

Blogger Birgitte said...

Super, Lisbeth :-)

Jeg er helt klart med på
Folketingets Bibliotek!

I sommerferien fik Michael og jeg en rundvisning på Christianborg, hvor vi fik at vide, at biblioteket skulle være rigtig flot

Blogger Sussi said...

Der har lige været Store Bogdag på Hald Hovedgaard ved Viborg. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed med præsentation af litteratur, bøger og forfattere på forskellige måder. Måske var det en idé til en mindre studietur til næste år???

Blogger Louise said...

Hej.
Måske kunne Bok & Biblioteks messen i Göteborg også være interessant. Fokus i år er på Danmark, men måske er der også noget godt på programmet næste år.
Hilsen Louise

Blogger Birgitte said...

Super gode ideer alle sammen!

Jeg vil foreslå, at man hver især råber højt om sin ide, når tiden nærmer sig, at der skal til at arrangeres noget. Man behøver ikke nødvendigvis selv at arrangere turen. Det kan godt overlades til andre. Vi skal bare vide det i god tid.

Send en kommentar

<< Home

footer