søndag, marts 30, 2008
Lav en lille video med Photo Story 3
Photostory 3 er et freeware program, hvor det er muligt at tilføre digitale billeder bevægelse, tekst og lyd (musik og/eller egen speaking).

Jeg har lavet "videosekvensen" af mine indtryk fra Holland i Photo Story 3, men vi bruger også programmet en del på arbejdet - f.eks. når vi beretter om arrangementer på hjemmesiden, når vi laver udstillinger, når vi reklamerer for nye tiltag/arrangementer på storskærme i biblioteket etc. etc.

Sådan gør du:

1. Download programmet til din computer via http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=92755126-a008-49b3-b3f4-6f33852af9c1&DisplayLang=en. Bemærk at det kræver Windows Media Player 10

2. Udvælg de billeder, du vil have i din billedserie. Du har altid mulighed for at ændre rækkefølgen ved træk/slip

3. Du har nu mulighed for at tilføje tekst til billederne. Bemærk det er kun, hvis du ikke tilføjer tekst til det enkelte billede, at dette tilføjes bevægelse

4. Du har endvidere mulighed for at tilføje lyd - enten musik/lyd eller egen speaking

5. Gem din billedserie. Bemærk at du under "kvalitetsindstillinger" har mulighed for at vælge opløsning/størrelse på afspilningen af billedserien. Det kan have stor betydning for visningen - det er godt med en så god opløsning som muligt, men vær opmærksom på, at der ofte er begrænsninger på, hvor meget en given fil må fylde - f.eks. på Blogger, på YouTube - og også hvor lang tid det vil tage en given bruger at "åbne" videoen fra hjemmecomputeren (det må ikke tage for lang tid!)

6. Du kan nu afspille din billedserie/video

Etiketter: , , ,



9 Comments:

Blogger Louise said...

Det skal jeg helt sikkert prøve. Du får det til at se ret let ud, så når jeg ikke kan finde ud af det, ringer jeg til dig :-)

Blogger Lisbeth said...

Det er faktisk meget simpelt at gå til - men sig endelig til, hvis det er noget, du gerne vil spørge om :)

Blogger Stine said...

Super-godt tip, Lisbeth. Måske vi kan lave en lækker lille video af vores næste læseklub-møde!

Blogger Birgitte said...

Kan jeg også bruge programmet til at "lege" med screen dumps (evt. gemt i PDF filer)? Hvis det er muligt kunne jeg allerede have brugt det til noget rigtig smart noget i går :-) Det kunne være super, hvis det kunne lade sig gøre en anden gang.

Blogger Lisbeth said...

Jeg er i tvivl om, hvorvidt pdf-filer kan benyttes i programmet. Men disse kan jo laves om til jpeg-/tifffiler mv. (dog med kvalitetstab til følge). Lige nu er jeg på "ferie" i Holstebro, men når jeg kommer hjem torsdag, skal jeg nok prøve med pdf-filer!

Blogger Birgitte said...

Et dumt spørgsmål: kan jeg ikke lave et tilsvarende slide show vha. power point? (jeg er ikke vant til at benytte programmet).

Nå men jeg skal helt klart prøve Photo Story på et eller tidspunkt. Rigtig godt at vide, hvad der kan lade sig gøre! Og nu kan jeg skrive dig ind i mit ekspertkartotek ;-)

Blogger Lisbeth said...

Nej, det er ikke helt det samme! I PowerPoint er det muligt at tilføre bevægelse til enkelte objekter (f.eks. "lave" en hoppende bold, en skoletaske der pakkes, en tekst der kommer ind fra højre), mens det i PhotoStory er muligt at "panorere" på billeder, så det ser ud som om, det er en videooptagelse. Jeg ved ikke, om dette giver mening - ellers viser jeg gerne forskellen, næste gang vi ses :)

Desuden er der alt det fil-halløj, som gør, at filer lavet i PhotoStory er kompatible med f.eks. Blogger.com, YouTube.com etc. etc.

PS: Jeg må da figurere under langt flere kategorier i dit ekspertkartotek. Jeg nævner bare i flæng: juridisk informationssøgning, EU, fodboldspillere mv. mv. :)

Blogger Sussi said...

Jeg må helt sikkert også prøve det. Lige nu er min PC bare så overfyldt, at jeg ikke tør downloade flere programmer til den. Håber snart på en ny...

Blogger Lisbeth said...

Det er kun muligt at importere billedfiler til PhotoShop - og de skal være i en af følgende filtyper: .bmp,.dib,.eps,.gif,.jhif,.jpe,.jpeg,.jpg,.pcd,.pcx,.png,.psd,.rle,.tga eller .tif. - dvs. pdf-filer kan desværre IKKE importeres.

Send en kommentar

<< Home

footer