Maries Stockholm

Jeg vil gerne efterkomme Monicas spørgsmål til Stockholm-turen med min del af oplevelsen. Udover det rigtigt gode selskab, nød jeg det første spæde forår i en by, der syntes at myldre med smalle, hyggelig "gränder", små, solrige torv og broer og vand overalt. Især nød jeg en varm solskinstime på en lille plads fyldt med lyserødt blomstrende træer, et lille gadecirkus og stockholmere i forårshumør. På vej væk derfra lod Inger og jeg os lokke ind i en kirke, af noget orgelmusik, hvilket resulterede i en times fangenskab til en gratiskoncert derinde, men det var da ikke det værste sted at blive tvunget til at sidde lidt.
Af betalings-seværdigheder var jeg ret imponeret over Vasaskibs-museet, som virkeligt udnyttede alle moderne formidlingsmetoder, rettet til alle sanser og intelligenser. Og på min helt egen front lod jeg mig betage af Prins Eugens lille lystslot Waldemarsudde, beliggende på en af Djurgårdens små odder, imellem svenske birketræer og klipper. Her havde Prins Eugen omkring århundredeskiftet sit atelier og samledes med sine kendte kunstnervenner, bla. Carl Larsson og Anders Zorn. Hele den underste etage var indrettet som i hans tid med et hav af blomsteropsatser og malerier, malet af ham selv og venner, imens de andre etager var helliget nyere kunst. Og jeg gik derud helt alene, uden at fare vild:o) Men det var selvfølgelig dejligt at finde de andre igen og kaste sig over en god kop chokolade. Jeg vil desuden anbefale Kulturhusets chokolademuffins. De er store!
Det var lidt fra mit Stockholm. Jeg glæder mig også til at se de andres billeder.