-
Inspireret af Monicas kommentar til mit sidste indlæg:
Hvilken krimi er den bedste I har læst?
Jeg er selv i tænkeboks, men vender tilbage senere i dag!
Inspireret af Monicas kommentar til mit sidste indlæg:
Hvilken krimi er den bedste I har læst?
Jeg er selv i tænkeboks, men vender tilbage senere i dag!
Etiketter: krimier
11 Comments:
Jeg har også læst "Den du ikke ser" og husker den også som en "på det jævne krimi" - og vil (ligesom Monica også læse flere af Mari Jungstadts bøger.
Men hvad er den bedste krimi jeg har læst? Har på det seneste mest læst nogle udemærkede krimier - ikke nogen der skriver sig ind i historien. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for den nordiske krimi-tradition fra den før-nævnte Maria Lang over Sjöwall og Wahlöö til vore dages Camilla Läckberg og Stieg Larsson.
Men for godt et år siden opdagede jeg den britiske forfatter Mark Billingham, der skriver nogen enormt uhyggelige krimier. Der er ikke meget nordisk hygge over dem, men de kan varmt anbefales.
På dansk findes bøgerne: Sov sødt, Dovenkrop, Livløs, Den brændende pige og Bangebuks, mens der vist er endnu et par titler, som ikke er oversat (endnu).
Nå nu er jeg kommet hjem - efter at have været til pilates sammen med Stine. Ja ja vi så meget elegante ud, da vi balancerede oppe på bolden!
Hmm, jeg synes det er svært, for egentlig er der ingen af de krimier jeg har læst, som jeg vil betegne som stor litteratur, men derimod som god (sommer)underholdning. Hvis jeg tager stilling til underholdnings-spørgsmålet, ligger Stieg Larssons bøger højt på min liste, men jeg synes også at Camilla Läckbergs Stenhuggeren er rigtig god. Her er problemet blot, at man gætter, hvem den onde er, langt før slutningen.
Alt i alt vinder Christian Jungersens Undtagelsen nok hos mig. Hans beskrivelser af de enkelte personer, og deres tanker, synes jeg fungerer rigtig godt. Slutningen kunne dog være noget bedre! Det med de eks-jugoslaviske bander eller hvad det nu var, synes jeg, var lidt for utroværdigt.
Du har ret med hensyn til Undtagelsen - den ligger godt ud, men jeg kan huske, at jeg også stod lidt af på slutningen.
Jeg kan også tilslutte mig, at slutningen i "Undtagelsen" var rimelig underlig og lidt utroværdig.
Med hensyn til de bedste krimier jeg har læst, så står Camilla Läckberg og Stieg Larsson også på min liste. Endvidere er jeg utrolig begejstret for Elsebeth Egholms serie om Dicte Svendsen, og glæder mig til at læse den nyeste "Liv og legeme". Derudover synes jeg, de første fire bind af Liza Marklunds serie om Annika Bengtzon var rigtig gode, mens de efterfølgende er middelmådige.
Af andre ikke helt så kendte krimier var jeg meget begejstret for "Profitøren" af Tom Kristensen, og "Sort sensommer" af Inger Wolf, som jeg bestemt vil anbefale.
Det er svært at nævne en enkelt favorit-krimi men de krimi-forfattere jeg bedst kan li' er bl.a. Åsa Larsson (især hendes første bog), Sjöwall & Wahlöo (har læst hele deres Beck-serie)og Jo Nesbø. Men der er mange af de nyere krimier jeg ikke har læst, så min favorit-liste kan hurtigt ændre sig - jeg har ihvertfald fået masser af gode idéer fra jer andre til hvilke bøger, der er værd at give sig i kast med (og anbefale til lånerne!)
Er der nogen der har læst krimier af Anders Roslund (Box 21)? Eller Peter Robinson?
Jeg har aldrig hørt om ham. Er han go'?
Aner det ikke :-) Jeg læser aldrig krimier, så når jeg skal anbefale noget, må jeg bruge alle min kræmmer-evner og fake derudaf. Grunden til at jeg spørger på netop disse to er, at de virker gode og har forsider som åbenbart appelerer til mange. Så jeg hiver dem ret tit frem. Har hørt at Roslund er ret barsk, men ellers ved jeg ingenting.
De krimier jeg selv har læst kan tælles på en skovhuggerhånd (d.v.s. manglende fingre!). Jeg har vist læst en Christie engang og så har jeg læst Damernes detektivbureau - som jo er mere hygge end krimi. Nå ja jeg har også læst krimier af Magnus Nordin, men de står i ungdom, så de tæller nok ikke med hos garvede krimilæsere som jer.
Jeg har heller ikke læst noge af dem, men er umiddelbart enig med Louise i, at i hvert fald Box 21 har en appellerende forside, for jeg ved nøjagtig hvordan den ser ud.
Mærkeligt hvad man går og fylder sit hoved med, ikke?
Den bedste krimi? Jeg læser jo som udgangspunkt ikke krimier (de er stadig lidt for uhyggelige til mig), så jeg kan ikke lige komme på en rigtig god én.
Af de øvrige kommentarer kan jeg dog se, at krimibegrebet er ret bredt (f.eks. ville jeg ikke have kategoriseret "Undtagelsen" herunder). Ikke engang efter denne udvidelse kan jeg komme i tanke om den bedste - men "Undtagelsen" var ret god - så det må være den, der løber af med sejren hos mig :)(eller "Engle og Dæmoner, hvis dette er en krimi?)
Til dem, som ikke kender Peter Robinson, så har jeg læst efterspil, og den er virkelig sindssygt spændende. Og så vil jeg da helt sikkert også nævne Henning Mankells serie om politimanden Vallander, hans bøger er sindssygt spændende, og de fleste starter ud som mange små forbrydelser, som for det meste ender med at have noget at gøre med hinanden.
Send en kommentar
<< Home