Som barn var en af mine yndlingsbøger så absolut "Anne fra Grønnebakken". Denne klassiker indenfor børnelitteratur fylder her i april 100 år, og i den forbindelse har Margaret Atwood skrevet en vældig interessant hyldest-artikel, hvor hun bl.a. kommer ind på forfatteren Lucy Montgomerys liv, bøgernes kult-status i Japan og hvem hun mener er den virkelige hovedperson i bøgerne.
Etiketter: børnelitteratur, klassikere
5 Comments:
Jeg har faktisk aldrig læst Anne fra Grønnebakken - men mon ikke jeg får tid til det i den kommende tid :) Det må være et af mine "bog-mål" sammen med "Med venlig deltagelse" af Erling Jepsen, "Den sorte bog" af Orhan Pamuk og Harry Potter nr. 4-7 - blandt mange andre:)
Anne fra Grønnebakken er stadig en af mine yndlingsbøger og jeg glæder mig til at fejre hendes fødselsdag! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal lave på biblioteket. Har I nogle ideer?
Det er ellers noget af et læsepensum, Lisbeth. Jeg er ved at læse Harry Potter serien på engelsk. Jeg er kommet til nr. 5 og den er stadig super god!
Ej, Lisbeth jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der ikke har fået læst Anne fra Grønnebakken (endnu). Jeg har også planer om at nå det en gang, hvis jeg får tid, men jeg synes bare, der er så mange bøger, der står i kø for at blive læst.
For en månedstid siden var det Drageløberen, der endelig var nået frem i køen - hold da op den kan jeg godt forstå, I var så begejstret for, den er altså virkelig god! Har også været i bio og se filmen, den var god, men kunne (selvfølgelig) ikke måle sig med bogen.
Uha, jeg har vist kun set den i fjernsynet, aldrig læst bogen. Men det kan være engang... Pt. har jeg en laaaaang liste af bøger, jeg gerne vil læse, så børnelitteraturen må vente!
Jeg er sådan en "halv-om-halv" type: jeg fik hørt en del af Anne-bøgerne som lydbøger, da jeg pendlede. Men jeg har ikke det der helt passionerede forhold til dem. Måske fordi jeg ikke har læst dem som barn, for der er noget helt specielt ved barndommens læseoplevelser synes jeg.
Send en kommentar
<< Home