Lydbøger

-

For nylig modtog jeg tre forskellige lydbøger fra Gyldendal: Ned til hundene af Helle Helle, Bavian af Naja Marie Aidt og Dommeren af Flemming Jarlskov. Den sidste modtog jeg 8 stk. af, så I har noget at glæde Jer til. Lisbeth skal jeg se i weekenden og Stine og Louise i næste uge. De sidste 4 bøger kan fordeles til næste læseklub hos Monica.

Nå men indtil videre har jeg hørt Ned til hundene, og hold da op - en ny verden har åbnet sig for mig! En verden jeg besøgte ofte i min barndom, men som jeg siden har vendt ryggen. Det var en stor fejl!

Jeg har aldrig læst noget af Helle Helle, så var lidt spændt på, hvordan hun skriver. Og, hmm, hun skriver faktisk ret godt - ret socialrealistisk tror jeg man kan sige, men sådan noget ved du meget mere om end mig, Marie :-) 

Bogen handler om en kvinde, som står og venter på en bus, der ifølge køreplanen først kommer forbi den følgende dag. Et ungt ægtepar forbarmer sig over hende og tager hende med hjem i varmen. Her bliver hun nogle dage og hun lærer dem langsomt bedre at kende. De er meget gæstfrie, og da manden ender på hospitalet bliver der ikke stillet spørgsmåltegn ved at hun skal blive i huset. Det er også til fordel for ægteparret, idet hun kan lufte nogle hunde, de passer for deres onkel, og hjælpe til med andre småting. Parallelt med denne handling præsenteres vi bid for bid for hovedpersonens liv inden mødet ved busstoppestedet, og til sidst finder vi ud af, hvorfor hun er, hvor hun er. 

Der er ingen store spændingskurver i fortællingen, men den fanger alligevel. Det må være håbet, om at hovedpersonen kommer godt ud på den anden side (man har klart på fornemmelsen, at hun er flygtet fra noget).  Jeg ønsker at vide, hvordan hun kommer videre. Kan ægteparret hjælpe osv?

Og nu lidt om den verden, som har åbnet sig for mig: lydbogens verden!

Da jeg var lille, var jeg på biblioteket mindst en gang om ugen, hvor jeg lånte det ene bånd efter det andet. Jeg elskede at lytte til den hyggelige stemme, som fortalte historier om Troldepus, Prop og Bertha og mange andre. Men siden (velsagtens efter at jeg lærte at læse) har jeg ikke lånt en eneste lydbog. Måske fordi jeg var snobbet og syntes, at det var "finere" at læse bogen selv. Jeg ved det ikke. Ligegyldig hvad grunden er, så er jeg glad for, at jeg nu er blevet præsenteret for lydbogen igen. Den har mange fordele:

• Ned til hundene er fortalt af Helle Helle selv, hvilket gør, at den bliver formidlet præcis som hun ønsker det. 
• Jeg kan lytte meget længere tid, end jeg kan læse (jeg har det med at blive hurtigt træt, når jeg læser).
• Jeg kan lytte, når jeg træner, cykler osv.
• Jeg kan lytte, når jeg er syg og ikke engang orker at se fjernsyn, fordi det gør ondt i øjnene (det skete faktisk i sidste uge og Ned til hundene var en ren velsignelse)
• Når Stenløse Bibliotek (hvis nogensinde) kommer med i netlydbog.dk, kan jeg låne en bog uden at skulle uden for en dør
• Jeg kan lytte i bilen uden at blive køresyg
• Jeg kan lytte til bøger på andre sprog og dermed blive bedre til at forstå dem

-

Lydbogen har også et par ulemper (og de skal jo selvfølgelig også nævnes her):

• En bog fortalt af en stemme, som man ikke kan udholde, kan blive noget at en prøvelse. Jeg har hørt første kapitel af Dommeren og er lidt spændt på, om Ulf Pilgaard kommer til at drive mig til vanvid :-)
• Det tager forholdvis lang tid at lægge en bog over på en mp3-afspiller. F.eks. består Dommeren af 8 cd'er, og de tager hver især så tilpas lang tid at lægge over på ens computer, at man ikke gider sidde og vente, mens man kigger ud i luften. Dette betyder, at man skal rende frem og tilbage 8 gange!
• Jeg kan ikke lytte til musik, mens jeg "læser"

-

Det var vist mine betragtninger. Hvad synes I andre om lydbøger? Lytter I nogensinde til dem?