Jeg har læst en spændingsroman! En genre, som jeg normalt ikke nærmer mig, men i dette tilfælde kender jeg forfatteren, Anders Hoberg, personligt. Jeg vidste derfor på forhånd, at der stod en sprog-jonglør og en vildtvoksende fantasi bag. Mine "fordomme" overfor genren blev sådan set ikke modbevist, for ja, der er biljagter, konspirationer og man er ikke i sikkerhed nogen steder! Men helt ærligt, hvor er det altså også bare "thrilling". Det er lang tid siden at jeg har læst en bog på så få dage! Og især bliver det godt, når handlingens fart er kombineret med både selvironi og filosofisk dybde.
Historiens hovedperson Nicolai Svaneborg fortæller med tør, resignerende humor om sin lidt skæve, grålige tilværelse, der krydres med diverse fiaskoer indenfor erhvervsliv og romancer. Den samme tone fortsætter igennem meget af bogen, selvom Nicolai må forholde sig til mordbrande, kannibalisme og ikke helt menneskelige væsner og til det faktum, at nogen har plantet en hemmelighed i og på ham (Jeg siger ikke hvor, blot at bogen jo hedder "Kødets afveje" :o) At spænding og humor ikke er uforenelige mærkedes f.eks. tydeligt i mine lattermuskler, da Nicolai flygter fra en gruppe kannibalistiske ekstremister og kryber i skjul under det bord, hvor det er meningen, at han selv skal fortæres! Af alle ting begynder hans mave at knurre, og da han således bliver afsløret, springer han simpelthen på en gammel mand i kørestol og flygter i flyvende fart på dette fartøj ad trapper og igennem døre. Man er stakåndet af action og latter på én gang. Dermed ikke være sagt, at bogen ikke har nogle gedigne tåreperser-passager. Især venskaber bliver beskrevet meget gribende. Stemningen bliver et par nuancer mere dyster hen imod slutningen af bogen, hvor håbet svinder ind, og der bygges op til det store klimaks. Det er også her de mere tænksomme sider af romanens handling tager til. Det (ind til videre) endelige opgør bliver lige så meget et opgør mellem forandring/liv og den absolutte og håbløse stilstand, som det er Nicolais kamp for at overleve.
Jeg håber, at min lille anmeldelse her kan formidle lidt af min glæde ved på én gang at blive godt gammeldags underholdt og samtidigt kunne fornøjes over sproglige delikatesser.
("Kødets afveje" udkom for et par uger siden på Forlaget Facet, på hvis hjemmeside man også kan læse de første kapitler.)
Historiens hovedperson Nicolai Svaneborg fortæller med tør, resignerende humor om sin lidt skæve, grålige tilværelse, der krydres med diverse fiaskoer indenfor erhvervsliv og romancer. Den samme tone fortsætter igennem meget af bogen, selvom Nicolai må forholde sig til mordbrande, kannibalisme og ikke helt menneskelige væsner og til det faktum, at nogen har plantet en hemmelighed i og på ham (Jeg siger ikke hvor, blot at bogen jo hedder "Kødets afveje" :o) At spænding og humor ikke er uforenelige mærkedes f.eks. tydeligt i mine lattermuskler, da Nicolai flygter fra en gruppe kannibalistiske ekstremister og kryber i skjul under det bord, hvor det er meningen, at han selv skal fortæres! Af alle ting begynder hans mave at knurre, og da han således bliver afsløret, springer han simpelthen på en gammel mand i kørestol og flygter i flyvende fart på dette fartøj ad trapper og igennem døre. Man er stakåndet af action og latter på én gang. Dermed ikke være sagt, at bogen ikke har nogle gedigne tåreperser-passager. Især venskaber bliver beskrevet meget gribende. Stemningen bliver et par nuancer mere dyster hen imod slutningen af bogen, hvor håbet svinder ind, og der bygges op til det store klimaks. Det er også her de mere tænksomme sider af romanens handling tager til. Det (ind til videre) endelige opgør bliver lige så meget et opgør mellem forandring/liv og den absolutte og håbløse stilstand, som det er Nicolais kamp for at overleve.
Jeg håber, at min lille anmeldelse her kan formidle lidt af min glæde ved på én gang at blive godt gammeldags underholdt og samtidigt kunne fornøjes over sproglige delikatesser.
("Kødets afveje" udkom for et par uger siden på Forlaget Facet, på hvis hjemmeside man også kan læse de første kapitler.)
Etiketter: anmeldelser, spænding
4 Comments:
Og her er adressen til bogen på Facets hjemmeside: http://www.forlaget-facet.dk/shop/product_info.php?products_id=125&osCsid=354a624acc4fc33a09c9cb75366c8288
Cool at kende en rigtig forfatter :-)
Den kunne jeg sikkert godt lokkes til at læse - men det bliver først når jeg er færdig med mine tre eksamener + læsning om de fynske fattiggårde, hvis historie jeg skal begynde at formidle om en uge....
Lyder spændende! Jeg har én gang før læst en krimi, som indeholdt en masse humor: The Ninth Life of Louis Drax. Ikke at jeg forestiller mig, at deres historier kan sammenlignes, kun formen. Den var super god, bare spørg Louise :-)
Godt at læse din mini-anmeldelse, Marie. Jeg kan se, du også er begejstret. Jeg har også skrevet lidt om bogen. Det kan ses på min blog her Fremragende debut.
Send en kommentar
<< Home