onsdag, juni 25, 2008
ligetil.nu
-
Jeg er netop kommet tilbage fra en præsentation af http://www.ligetil.nu/ - en hjemmeside med nyheder, der er lette at læse.

hjemmesiden står der bl.a. følgende:
Formålet med ligetil.nu er at lave en netavis for voksne, som har svært ved at læse almindelige artikler. Artiklerne på ligetil.nu er skrevet i et klart og enkelt sprog. Svære ord og begreber bliver forklaret. Og du får noget at vide om baggrunden for de enkelte nyheder.

Jeg synes, at siden har et rigtig flot design (kreeret af Michael Werge fra Ritzaus Grafik-redaktion). Det er nemt og overskueligt, og øjet fanger det det skal. Det bliver ikke forvirret af mærkelige, blinkende reklamer. Og så er teksterne lette at læse, hvilket der skulle være 400-500.000 danskere, der har brug for! Prøv at klikke jer ind!

Hjemmesiden er, så vidt jeg forstod, ikke 100% i luften endnu (først efter sommerferien). Men mon ikke den er værd at anbefale til nogen af jeres lånere?

En anden ting:
Prøv at klikke på "Dine indstillinger" øverst på siden - en rigtig cool funktion. Grunden til de forskellige baggrundsfarver skulle være, at nogen meget nemmere kan læse en hjemmeside, hvis teksten f.eks. står på en gul baggrund.

Etiketter:



1 Comments:

Blogger Monica said...

Det er da et godt initiativ. Og rigtig smart at man så let kan tilrette siden under ”Dine indstillinger”, så den bliver let læselig i forhold til de behov, folk nu måtte have. Det er da en funktion, der kunne være rigtig smart at have på mange websides.

Send en kommentar

<< Home

footer