onsdag, april 15, 2009
Child 44
-
Et kort resumé

Child 44 af Tom Rob Smith foregår i Rusland i 1953. Ministeriet for Statssikkerhed sikrer på brutalvis Stalins magt, samtidig med at det påstår, at kriminalitet ikke eksisterer i det kommunistiske samfund.

Da et nøgent barnelig dukker op på et togspor i Moskva bliver det i første omfang kategoriseret som et hændeligt uheld, selvom familien fastholder, at barnet er blevet myrdet. Ingen vil undersøge det nærmere. Der findes jo ingen mordere i det ellers harmoniske Rusland.

Pga. en personlig konflikt med en kollega deporteres Leo Demidov, en krigshelt og dedikeret officer i Ministeriet for Statssikkerhed kort tid efter til Uralbjergene, hvor endnu et lig dukker op. Sammenhængen er tydelig, så han sætter sig for at undersøge mordene nærmere, selvom sådan en undersøgelse kan koste ham livet. Ministeriet for Statssikkerhed ønsker ikke, at sammenhængen kommer for dagens lys.


Jeg synes bogen var god, men...

...den indeholder for mange klichér Et eksempel er Leo Demidov - den brutale officer i Ministeriet for Statssikkerhed, der pludselig indser alle de grusomheder han har udsat andre for, og som kun ønsker at gøre alt godt igen.

...handlingen er så billedligt levende, at den ligeså godt kunne have været filmatiseret med det samme. Der skal ikke bruges mange penge på at omskrive den til lærredet. Og så kunne jeg have læst en anden bog i stedet.


Alt ialt...

...vil jeg anbefale bogen. Det er god sommerferie læsning. Men være forberedt på nogle uhyggelige beskrivelser.


footer