Spindleren af Thierry Jonquet

En fantastisk thriller!!! Jeg har aldrig læst noget der ligner.

Bogens store temaer er hævn og identitet. Og de beskrives helt fantastisk gennem menneskets mørkeste og svageste sider.

Kort fortalt handler bogen om Eve, der er smuk og ung, men som dag og nat låses inde af sin samleverske, den rige og berømte plastikkirug, Richard Lafargue. Hvorfor gør han det? Og hvorfor ydmyger han hende igen og igen?

Samtidig er der Alex Barni, der er småforbryder, men efter et bankkup også politimorder. Da han ender på alle franske avisers forsider får han brug for Lafargues hjælp til at ændre sit udseende, så han kan flygte - gerne til udlandet. Og herfra skrives bogens handling...

Bogen udkom første gang i Frankrig tilbage i 1984, men er først kommet på dansk i år. Udgivet af forlaget Labyrinth, der specialiserer sig i franske, kvalitetskrimier. Jeg var fuldstændig opslugt fra side 1 til 165. Ja - det er en kort bog, men der mangler ikke noget! Personerne fortæller deres egen historie og er meget troværdige.

Læs den, læs den, læs den (...ikke dig, Lisbeth - den er lidt skræmmende og enkelte gange rimelig detaljeret i sine uhyrligheder)

The Devotion of Suspect X af Keigo Higashino

The Devotion of Suspect X af Keigo Higashino handler om Yasuko, der bor alene med sit barn, Misato, i Tokyo. De lever stille og roligt, men en dag, da Yasukos eks-mand dukker op ændres alt.

Kusanagi, der arbejder ved Tokyos politi, bliver efterfølgende sat til at finde ud af, hvad der skete den aften, da Yasukos eks-mand dukkede op, og det viser sig, at der skal et geni til at forstå det geniale ved forbrydelsen.

Jeg synes, at det er en fantastisk god bog! Og jeg kan bedst beskrive den som Columbo med et tvist. Allerede i bogens første kapitel er vi vidne til mordet på Yasukos eks-mand, mens resten af handlingen bruges til at følge politiets opklaringsarbejde samt Yasuko og hendes nabos undvigningsmanøvrer - naboen tilbyder Yasuko sin hjælp med at skjule forbrydelsen. Tvistet kommer til sidst. Og det er genialt.

På forsiden af min udgave af bogen, står der "the Japanese thriller phenomenon". Det synes jeg på ingen måde, at handlingen lever op til, men pyt med det. Jeg elsker Columbo :-)

Bare sammen af Anna Gavalda

Jeg er vist ikke den eneste i læseklubben, der har læst Bare sammen af Anna Gavalda. Her kommer min anmeldelse alligevel :-)

Bare sammen handler om den meget tynde kunstner Camille, den aristokratiske Philibert, kokken Franck og hans lidt senile bedstemor Paulette. De er meget forskellige, men af nød finder de sammen i et lille hyggeligt fællesskab i Philiberts lejlighed i Paris.

Camille, Philibert og Franck har alle haft en hård barndom, som præger dem på forskellig vis i voksenlivet. Camille stoler ikke på, at folk kan elske hende, Philibert er menneskesky og Franck er brovten og grov ved førstkommende lejlighed. Disse tendenser gør tiden og fællesskabet i lejligheden noget ved. Den udvikler alle personer i positiv retning.

Jf. ovenstående er bogen - ikke overraskende - en rigtig "feel good" bog. Lige fra starten af lægger den op til, at bag et hvert menneskes kompliceret ydre gemmer der sig noget godt. Og hvis vi udnytter vores evner kan vi komme langt.

Bogen er god sommerferielæsning, men indimellem blev jeg lidt træt af fortællestilen. F.eks. det her afsnit, hvor Camilles tanker udpensles: "Du har allerede ryddet terrænet godt, tænkte hun og småløb hen imod metrostationen, men der er stadig arbejde der skal gøres, ikke sandt? Du har ikke tænkt dig at holde her, vel?". Bogen havde været meget bedre uden disse passager. Og lidt mindre "feel good" havde heller ikke skadet.

Ilustrado af Miguel Syjuco

Det er den sværeste bog jeg nogensinde har læst! Jeg er ikke engang sikker på, at jeg har forstået den endnu...

Det starter med at liget af Crispin Salvador, en kontroversiel filippinsk forfatter, hives op af Hudson floden i New York. Samtidig er det eneste manuskript til hans sidste bog om Filippinernes korrupte magthavere væk, hvilket gør, at hans studerende, Miguel, bliver skeptisk, da det konkluderes, at Crispin har begået selvmord. Miguel sætter sig for at undersøge vejlederens død, og rejser derfor til Manila i Filippinerne, hvor han indsamler en masse fragmenterede informationer om Crispin. De skal bruges til at skrive hans biografi.

Bogen består af en masse korte afsnit: uddrag af Crispin Salvadors mange forskellige værker, interviews med forfatteren, vittigheder og Miguels færden. Den fortælles i første person af Miguel, men også af Crispin, som holder øje med Miguel. Og hvem er Miguels så? Han er den samme person som Ilustrados forfatter. Men jeg tror ikke, at hans og Crispins historie har noget som helst med virkeligheden at gøre...

Først i bogens epilog smides fortællingens bombe - og hold da op, den havde jeg ikke set komme!

Miguel Syjuco vandt i 2008 MAN ASIAN LITERARY PRIZE for udgivelsen af Ilustrado.

Never Let Me Go

Jeg er lige blevet færdig med Never Let Me Go af Kazuo Ishiguro, en tidligere Bookerprisvinder.

Bogen handler om Kathy, Tommy og Ruth, der alle går på den idylliske kostskole Hailsham et sted i England. Der bliver taget godt hånd om dem, de bliver undervist i kunst og litteratur, men de får stort set ingenting at vide om verden udenfor. Først da de bliver større og forlader skolen, finder de ud af dens og dermed deres eget formål og placering i verden.

Jeg bestemte mig for at læse bogen, fordi den bl.a. beskrives som et mysterium, men det synes jeg ikke, at den lever op til. Først midt i bogen gik det op for mig, hvad Hailsham er, men alligevel...

Til gengæld er det en rigtig god bog om det moderne menneske, vores egoisme og moral. Og ikke mindst en kærlighedsroman beskrevet så anderledes, som det nu kan lade sig gøre.

Egt. læste jeg ikke bogen, men hørte den på lydbog fra audible.com. Ligesom tidligere syntes jeg også denne gang, at det var en super god oplevelse. Helt perfekt, især når jeg efter en lang dag var lidt træt i hovedet.

Signe

Den anden bog i min udfordring blev Lars Johanssons Signe.
Romanen foregår under 2. verdenskrig. I Silkeborg møder Signe sit livs kærlighed. Hun forelsker sig i den tyske soldat Felix og selvom de begge er gift, indleder de et stormfuldt forhold. Signe bliver skilt og rejser til Tyskland for at være sammen med Felix. Her oplever hun for alvor krigens rædsler og da Felix bliver anklaget for krigsforbrydelser, står hun pludselig alene og må både sørge for sikkerhed for sig selv og Felix´tre børn.

Signe er historien om en ung kvindes skæbne og man bliver grebet af historien. Bogen er lang - lidt for lang - og selvom historien er spændende bliver bogen længde og opbygning nogle gange en smule anstrengende.

Signe er fiktion baseret på en sand historie. I dokumentaren Den tyske hemmelighed rejser Signes datter Kirsten i moderens fodspor for at finde ud af mere om hendes skæbne.

"Kødets afveje", en spændingsroman.

Jeg har læst en spændingsroman! En genre, som jeg normalt ikke nærmer mig, men i dette tilfælde kender jeg forfatteren, Anders Hoberg, personligt. Jeg vidste derfor på forhånd, at der stod en sprog-jonglør og en vildtvoksende fantasi bag. Mine "fordomme" overfor genren blev sådan set ikke modbevist, for ja, der er biljagter, konspirationer og man er ikke i sikkerhed nogen steder! Men helt ærligt, hvor er det altså også bare "thrilling". Det er lang tid siden at jeg har læst en bog på så få dage! Og især bliver det godt, når handlingens fart er kombineret med både selvironi og filosofisk dybde.

Historiens hovedperson Nicolai Svaneborg fortæller med tør, resignerende humor om sin lidt skæve, grålige tilværelse, der krydres med diverse fiaskoer indenfor erhvervsliv og romancer. Den samme tone fortsætter igennem meget af bogen, selvom Nicolai må forholde sig til mordbrande, kannibalisme og ikke helt menneskelige væsner og til det faktum, at nogen har plantet en hemmelighed i og på ham (Jeg siger ikke hvor, blot at bogen jo hedder "Kødets afveje" :o) At spænding og humor ikke er uforenelige mærkedes f.eks. tydeligt i mine lattermuskler, da Nicolai flygter fra en gruppe kannibalistiske ekstremister og kryber i skjul under det bord, hvor det er meningen, at han selv skal fortæres! Af alle ting begynder hans mave at knurre, og da han således bliver afsløret, springer han simpelthen på en gammel mand i kørestol og flygter i flyvende fart på dette fartøj ad trapper og igennem døre. Man er stakåndet af action og latter på én gang. Dermed ikke være sagt, at bogen ikke har nogle gedigne tåreperser-passager. Især venskaber bliver beskrevet meget gribende. Stemningen bliver et par nuancer mere dyster hen imod slutningen af bogen, hvor håbet svinder ind, og der bygges op til det store klimaks. Det er også her de mere tænksomme sider af romanens handling tager til. Det (ind til videre) endelige opgør bliver lige så meget et opgør mellem forandring/liv og den absolutte og håbløse stilstand, som det er Nicolais kamp for at overleve.

Jeg håber, at min lille anmeldelse her kan formidle lidt af min glæde ved på én gang at blive godt gammeldags underholdt og samtidigt kunne fornøjes over sproglige delikatesser.
("Kødets afveje" udkom for et par uger siden på Forlaget Facet, på hvis hjemmeside man også kan læse de første kapitler.)

Bogblogger.dk

-

I skal også have et litterært input i dag :-)

På www.bogblogger.dk skriver 13 mænd og kvinder om bøger af alle slags, f.eks. Cool It af Bjørn Lomborg, Civilisation 2.0 af Tor Nørretranders, Den som blinker er bange for døden af Knud Romer og Madam President af Anne Holt. Der skulle altså være noget, der interesserer os alle, inkl. Lisbeth tror jeg ;-)

Det har jeg gang i...

-
Det læser jeg lige nu: Jeg er lige blevet færdig med "Mænd som hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg havde forventet mig meget, men blev nok lidt skuffet. Jeg synes bogen bruger utrolig lang tid på at præsentere hovedpersonerne, og det er først på side 300 (eller noget i den stil), at mordgåden som skal løses bliver sat rigtig i centrum - den er tilgengæld spændende og overraskende. På trods af skuffelen glæder jeg mig til at læse "Pigen der legede med ild", som Stieg Larsson også har skrevet. Der kan han jo ikke bruge 300 sider på at præsentere de samme personer :-) Igår gik jeg igang med Nynnes dagbog 2. Det bliver vist ganske underholdende!

Det ser jeg lige nu: I tirsdags var jeg i biografen og se Zodiac. Super god film, men også klam, fordi den handler om en virkelig seriemorder. Man kan sagtens forestille sig selv i de situationer, hvor han dukker op. Brrrrrr

Her er tre anmeldelser af filmen:

Berlingske Tidende
JP
Politiken