lørdag, oktober 06, 2007
Fagligt landsmøde
Læseklubben var jo repræsenteret på fagligt landsmøde i Vejle. Her er mine oplevelser.
Jeg havde weekendvagten, så jeg kunne ikke være med fra starten og gik derfor glip af Jens Arentzen. Jeg var ellers det jeg på forhånd havde set frem til, men jeg har hørt at det var godt. Måske kan en af de andre skrive lidt om det i en kommentar.

Jeg kom til Vejle om eftermiddagen og nåede at være med til workshoppen. Jeg deltog i workshop 3 som hed: Formidling og menneskelige relationer - om interpersonel kommunikation. En teatergruppe opførte forskellige situationer fra en arbejdsplads. Vi (publikum) skulle så kommentere, hvad vi havde set og komme med forslag til ændringer. Teatergruppen spillede så scenen igennem igen, denne gang med ændringerne. Det var ret sjovt og samtidig kunne jeg sagtens kende situationerne fra min arbejdsplads og også fra mig selv (især i de tilfælde hvor der blev lavet fejl...hmmm).

Om aftenen var der fest med underholdning af stand-up komikeren Mette Frobenius og musik ved Poca Håndtag. Det var en ret sjov fest, der blev danset og drukket og råbt en masse - go´ fest!

Søndag var jeg hæs og træt og så egentlig ikke frem til at høre Lars Qvortrup blive interviewet om Bibliotekaren som formidler. Det var Martin Krasnik, der inverviewede og han er jo god (og sød) og det blev faktisk et ret godt interview. Der blev kæmpet om overtaget på scenen.
Det var spændende at høre Lars Qvortrup tale om uddannelsen. Jeg er ikke enig i alt hvad han siger, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne se mig selv på den nye uddannelse, men han har mange tanker om, hvad der skal i fremtiden og det er interessant.

Dagen sluttede med et oplæg ved Ulrik Haagerup, nyhedschef ved DR. Han havde grebet det meget humoristik an og det var nok ret smart for jeg (og andre) var ved at være godt trætte. Men han var god og hans oplæg var en god lille reminder om at vi skal turde gøre noget for at ændre folks opfattelse af os og den rolle vi har.

Etiketter:



1 Comments:

Blogger Birgitte said...

Øv, jeg ville meget gerne have været med til Landsmødet! I og med jeg ikke er medlem af BF længere, var det dog ikke muligt. Nu er jeg medlem af Dansk Journalistforbund i stedet.

Udover det du skriver Louise, har jeg også snakket med Lisbeth, og det lyder til, at det var en rigtig god weekend. Især Jens Arntzen skulle have været god.

Send en kommentar

<< Home

footer