mandag, oktober 08, 2007
Studietur til Bruxelles
I sidste uge var Lisbeth og jeg på studietur til Bruxelles - onsdag til torsdag. Turens tema var EU, dens institutioner og biblioteker. Vi var afsted sammen med 4 andre folkebibliotekarer og 10 DUF'er (Dansk Ungdoms Fællesråd).

Kort fortalt fortalte forskellige politikere, embedsmænd og bibliotekarer om deres arbejde i EU. Bl.a. mødte vi Anders Sammuelsen og Mariann Fischer Boels højre hånd. Derudover så vi Parlamentet, Kommissionen og Rådets bibliotek. Det første og det sidste benyttes kun internt af Parlamentet og Rådet. Kommissionens Bibliotek derimod er et bibliotek, vi alle kan trække på. F.eks. er det værd at bemærke, at de indekserer en masse tidsskriftsartikler og publikationer fra Europas regeringer, og at deres database dermed kan benyttes til artikelsøgninger og systematiske søgninger blandt dokumenter, der ellers ikke findes samlet. Derudover deltager de også i lånesamarbejde med det danske biblioteksvæsen og kopierer og sender gerne efterspurgte artikler. Her er et link til biblioteket: http://ec.europa.eu/libraries/doc/index_da.htm.

Vi havde en rigtig god tur, og til de der ikke synes, at EU er interessant, så er Bruxelles det bestemt. Det er en utrolig flot og hyggelig by. Især Rådhuspladsen er fantastisk. Alt i alt er det en by, der er et besøg værd!

Etiketter: ,



1 Comments:

Blogger Louise said...

Jeg indrømmer gerne at mit børnebibliotekar-hjerte sikkert ville kede sig på sådan en tur, men det lyder, som om I har haft en god tur.
Og så har jeg jo lært noget nyt i dag - bare ved at læse dit indlæg. Skønt:-)

Send en kommentar

<< Home

footer