...jeg har tændt for et monster og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal slukke det igen! Michael er begyndt at læse - og han læser ofte og længe. Så længe, at jeg nogen gange kæmper for at få hans opmærksomhed. Skal vi ikke lave noget, spørger jeg, men får kun et grynt til svar. Han slukker ligefrem for fjernsynet om aftenen!
Førhen læste han kun, når vi havde ferie. Men måske burde jeg allerede dengang have fået en mistanke om, at der gemte sig et læsemonster i ham - et monster som ikke skulle vækkes til live i hverdagen! Da vi første gang holdt sommerferie sammen, læste han så meget, at jeg begyndte at tro, at han gemte sig bag bogen, fordi jeg var kedelig at være på ferie med, og jeg burde vist, som en refleks, have skrevet mig bag øret, at jeg ikke skulle opfordre ham til at læse herhjemme. Det glemte jeg, og nu er jeg i gang med at indkassere min straf!
2 Comments:
:o)
Jeg har også boet sammen med sådan et monster... Og man kan faktisk godt føle sig en lille smule overflødig - især når man som mig er fyldt med ord, der så gerne vil ud men ikke rigtig kan finde en frekvens at sende på, der når længere end til det ydre øre.
Men det er alligevel også dejligt at kunne dele en interesse, selvom man måske ikke læser de samme bøger.
Ja, det gi'r mig lidt ambivalente følelser. For det er også rigtig hyggeligt at side i sofaen og læse sammen :-)
Send en kommentar
<< Home