onsdag, april 15, 2009
En tur på kampagnesporet
Jeg har været med på kampagnesporet rundt i USA under primærvalgkampen i den tidlige vinter 2008. Mine rejdekammerater var en dansk familie på fem: forfatter og cand.mag. Sara Trier, redaktør og cand.scient.pol. Lars Trier Mogensen og deres tre piger Tekla, Bella og Rachel.
De voksne på rejsen skrev blog-indlæg hjem til Politiken (indlægene kan desværre ikke længere læses, men man kan læse om Sara og Lars på Politikens hjemmeside).

Jeg har været godt underholdt, mens jeg læste bogen. Den er en subjektiv og meget privat fortælling om den danske families rejse i sporet på primærvalgene. Man er med dem til vælgermøder, i Disney World og på hotel- og motelværelser rundt om i USA.
Man følger deres overbevisninger og tvivl, ser hvordan Lars omvendes fra tro Hillary-støtte til Obama-fan. Hører om pigernes syn på valgkamp, demokrati og politikere og får en statusopdatering fra det meget ulige USA, hvor 47 mio. amerikanere ikke har en sygeforsikring - men hvor arbejdsmarkedet måske er mere rummeligt end vores.

Jeg tror ikke jeg blev så meget klogere på amerikansk politik og de amerikanske forhold, men bogen løftede alligevel en flig af sløret, for indledningen til Obamas valgsejr i november sidste år.

Bogen hedder "Martin Luther Burger King - Familielogbog fra præsidentvalget" og er udgivet på Poltikens Forlag i 2008.

Etiketter: , ,



1 Comments:

Blogger Birgitte said...

I forlængelse af Martin Luther Burger King vil jeg anbefale Vejen til Washington af Evan Thomas & Newsweek. Jeg har ikke selv læst den endnu, men forventer mig meget. Det er en reportage fra den amerikanske valgkamp, hvor vi følger Obama, Hillary og Biden samt McCain og Palin på nærmeste hold.

Send en kommentar

<< Home

footer