torsdag, marts 24, 2011
Hvilken bog læst i 2010 husker I bedst?
-
Jeg husker bedst Darling Jim af Christian Mørk.

Bogen starter med at afsløre to søstres uhyggelige død. Og side for side afsløres det herefter i den ene søsters dagbog, hvorfor det er endt, som det er endt. Hvordan Darling Jim, en charmerende historiefortæller, der tryllebinder hele byer med sine uhyggelige historier, har en central rolle.

Udover at søstrenes skæbne tegner en rød tråd i bogen, gør Darling Jims fortællinger det også. De er gennemgående og fantastiske historier i sig selv.

Jeg blev fanget af Darling Jim fra side 1 og kunne ikke lægge den fra mig før sidste side var læst. Jeg blev forskrækket, selvom jeg vidste, hvad der skulle ske, og jeg blev mere og mere spændt på, hvorfor det skulle ende som det gjorde.

Jeg vil på alle måder anbefale, at I læser Darling Jim!


onsdag, marts 16, 2011
Jeg har læst et digt...
... eller faktisk har jeg læst en hel samling!
Det har jeg aldrig gjort før. Digte er ligesom... sådan lidt... kedelige?!

MEN når man til daglig omgåes pubertetsramte unge, der synes, bøger er noget gammeldags bras, som de helst ikke beskæftiger sig alt for meget med - ja, så hopper man begejstret op fra sit ly bag computerskærmen og ringer til boghandleren med det samme, når en ung fyr kommer ind og spørger, om det er muligt, man kan hjælpe ham med at skaffe en nyudgivet digtsamling.

Og når samme knægt så kommer begejstret tilbage en uges tid efter og opfordrer én til at læse den - så ryger den selvfølgelig med hjem.

Hvis nogen vil have udløst spændingen (og det ved jeg I vil - I er ved at omkomme af nysgerrighed... jo I er!), så drejer det sig om denne:

Søren Ulrik Thomsen: Rystet Spejl

Og jeg må sige, jeg er begejstret. Det er jo skide smart, det der digt-halløj. Man kan lige sluge et, mens man steger frikadellerne... eller venter på nogen skal blive "fææææærdiiiige"...!

Og så er den jo god. Smuk. Rammende. Tankevækkende.
Læs den!

KH. Tanja


onsdag, marts 02, 2011
Jordens søjler

Så kom jeg i mål med ”Jordens søjler” af Ken Follett. Det er noget af en mursten, og fordi jeg ikke når at læse ret meget af gangen, skiftede jeg en tredjedel inde i historien over til lydbog, og så tog det fart. Starten af bogen kan virke lidt lang, men når man først får hul på historien, er den svær at slippe. Jeg synes virkelig, det er en fantastisk bog, og jeg vil give den ”6 bøger”! Nu er den slut, og det er ret trist, for jeg ville gerne have hørt mere :o) Heldigvis findes der jo en slags fortsættelse i ”Uendelige verden”, om end den vist foregår 200 år efter, men den vil jeg i hvert fald også læse… på et eller andet tidspunkt.



footer