onsdag, juni 25, 2008
ligetil.nu
-
Jeg er netop kommet tilbage fra en præsentation af http://www.ligetil.nu/ - en hjemmeside med nyheder, der er lette at læse.

hjemmesiden står der bl.a. følgende:
Formålet med ligetil.nu er at lave en netavis for voksne, som har svært ved at læse almindelige artikler. Artiklerne på ligetil.nu er skrevet i et klart og enkelt sprog. Svære ord og begreber bliver forklaret. Og du får noget at vide om baggrunden for de enkelte nyheder.

Jeg synes, at siden har et rigtig flot design (kreeret af Michael Werge fra Ritzaus Grafik-redaktion). Det er nemt og overskueligt, og øjet fanger det det skal. Det bliver ikke forvirret af mærkelige, blinkende reklamer. Og så er teksterne lette at læse, hvilket der skulle være 400-500.000 danskere, der har brug for! Prøv at klikke jer ind!

Hjemmesiden er, så vidt jeg forstod, ikke 100% i luften endnu (først efter sommerferien). Men mon ikke den er værd at anbefale til nogen af jeres lånere?

En anden ting:
Prøv at klikke på "Dine indstillinger" øverst på siden - en rigtig cool funktion. Grunden til de forskellige baggrundsfarver skulle være, at nogen meget nemmere kan læse en hjemmeside, hvis teksten f.eks. står på en gul baggrund.

Etiketter:



Google Trends med trafiktal for websites

I sidste uge lancerede Google igen en ny funktion, som hedder: Google Trends, hvor det er muligt at få et indblik i trafiktal, relaterede websites og benyttede søgetermer på andre websites.


Værktøjet er et Google Labs produkt, og derfor kan der være unøjagtigheder af forskellig art. Man kan ikke se trafiktal for alle websites, f.eks. kan man ikke se trafiktal for Googles egne websites som youtube.com, google.com osv. Og hvorfor mon ikke det? Lisbeth vil måske også kommentere, om det overhovedet er ok, at Google offentliggøre trakfiktal uden samtykke fra websites ophav – ja, det kan man jo diskutere.


Nå, men det er nu meget spændende lige at lege lidt med. Nedenfor har jeg sammenlignet fire nyhedskilder: dr.dk, jp.dk, tv2.dk og politiken.dk. I kan jo prøve at se, om I kan gætte, hvilken kurve, der hører til hvilken website :o) Det rigtige resultat kan I se her på Google Trends, hvor I også selv kan prøve at lege lidt.


Etiketter: ,



torsdag, juni 19, 2008
Søg på billeder med billeder

Der er andre måde at søge efter billeder end en traditionel billedsøgning med Google.


Jeg har fundet et par steder, hvor man kan søge på billeder med billeder (eller farvenuancer). Det er ret fascinerende, selvom det stadig er nogle værktøjer under udvikling, og mængden af billeder, man kan søge i, er begrænset. Det drejer sig om:

Multicolour Search Lab, hvor man kan søge efter farvenuancer, prøv selv på:

http://labs.ideeinc.com/multicolour/


Visual Search Lab, hvor man kan søge på billeder der ligner eller tags. Prøv selv (f.eks. at klikke på et billede) på http://labs.ideeinc.com/visual


BYO Image Search Lab, hvor man kan søge ved hjælp af et billede prøv f.eks. Image Upload, hvor man kan uploade et billede selv eller Image URL, hvor man søger på et billedes URL. I finder søgemaskinen på: http://labs.ideeinc.com/upload/


Endvidere er der søgemaskinen: TinEye, som er ret interessant se f.eks. demovideo. Pointen er, at man kan søge på et bestemt billede, og se hvor det ellers bliver brugt på nettet. Se evt. artikel fra pcworld.dk.

Etiketter: ,



Den bedste krimi
-
Inspireret af Monicas kommentar til mit sidste indlæg:

Hvilken krimi er den bedste I har læst?

Jeg er selv i tænkeboks, men vender tilbage senere i dag!

Etiketter:



tirsdag, juni 17, 2008
20% på alle skønlitterære bøger hos Arnold Busck
-
Da jeg for nogle timer siden gik forbi Arnold Busck på Købmagergade i København fik jeg en meget positiv overraskelse. De giver 20% rabat på stort set alle skønlitterære bøger til og med lørdag i denne uge. Måske gælder det også i Jylland?

Jeg endte med at købe tre bøger:
Absurdistan af Gary Shteyngart
Den du ikke ser af Mari Jungstedt
Sort søndag af Thomas Harris (til Michael)

...så er der gode bøger til ferien (som starter torsdag den 26. juni - juhuuuuuu)

Etiketter: ,



mandag, juni 16, 2008
Google - Street View

Så går Google igen tættere på – nu med Street View. Har I prøvet funktionen? Jeg har selv først fået prøvet det af i dag, og det er værd at afprøve. Det er vildt, at man kan komme så tæt på, se f.eks. billedet her som er fra min ”tur” i New York.


Det sætter naturligvis straks gang i nogle tanker om, hvor tæt det er ok at gå på. På den ene side er det jo super sjovt at kunne se, hvordan det ser ud på gadeplan i New York, på den anden side så er det jo rimelig meget overvågning. Google siger godt nok de slører personer, men det lykkedes nu ikke lige godt alle steder. Det er i hvert fald let at finde billeder, hvor det vil være nemt at identificere personer, hvis man kendte dem.


Hvis I ikke allerede har afprøvet funktionen, så finder I Google Street View her.

Hvis I har lyst at se lidt skøre billeder fundet på på Street View af en eller anden nørd, så kan I se en top 15 her.

Etiketter:



fredag, juni 13, 2008
Dommeren
Jeg er i dag blevet færdig med at lytte den krimi vi har fået på lydbog af Gyldendal; Dommeren af Flemming Jarlskov. Som de fleste af jer ved, så er jeg jo lidt af en krimi-pige, men jeg ved med mig selv at Dommeren ikke ville være røget ned i kurven med sommerferielæsning, hvis ikke det havde været for Gyldendal. Det er simpelthen bare ikke den type krimier, der appellerer til mig - slet ikke hvis omslaget på bogen ser ud som det på lydbogen.

På den anden side er jeg ikke bleg for at prøve noget nyt, så Dommeren skulle have en chance. Det er en meget klassisk detektivroman med den enlige, rygende og drikkende detektiv - uden specielt mange betalende kunder. Konsulentvirksomheden suppleres med et job som taxa-chauffør, for Carl Kock har en tendens til mest at udføre sit job som vennetjenester. Således starter handlingen i Dommeren også med en vennetjeneste, da han indvilliger i, at finde et vidne til en voldtægt, der er blevet begået mod en venindes venindes datter (ja, så rar er han). Selvfølgelig tager tingene fart og inden vi får set os om er Carl Kock rodet ind i en sag med op til flere drab, der alle ser ud til at have det samme motiv: hævn over forbrydere, som samfundet har straffet for mildt.

Jeg synes at vi her, som i mange andre detektivromaner, befinder os på skyggesiden i en "noir-stemning" - et København, hvor det regner det meste af tiden og hvor vi kommer godt rundt på små værtshuse, der serverer Calvados (tre-dobbelt) til forslåede detektiver kl. 11 om formiddagen.

Bogen levede op til de forventninger og fordomme jeg havde inden jeg gik igang. Jeg ved ikke om det er fordi jeg efterhånden har læst for mange femi-krimier, men det siger mig altså ikke noget, at køre rundt i dette regnvåde København i en Toyata varevogn med en midaldrende detektiv, der netop er blevet single efter nogle års fast forhold.

Dog synes jeg at temaet i bogen er spændende og tankevækkende: straffer samfundet forbrydere retfærdigt, hvad sker der når retsager bliver til sager mellem stjerneadvokater og må man tage loven i egen hånd? Men jeg synes helt klart det kunne have været gjort mere sofistikeret end det bliver i Jarlskovs krimi.

Og så er der lige det der med Ulf Pilgaard, som har indlæst bogen. Jeg har efterhånden hørt rigtig mage lydbøger og jeg synes det er meget vigtigt, at man kan holde ud at høre på den, der læser op (jeg ved faktisk at nogle "hard-core-lydbogslyttere" har yndlingsoplæsere). Og jeg er altså heller ikke udelt begejstret for Ulf Pilgaards oplæsning. For mig er oplæsning oplæsning - ikke skuespil - og Ulf Pilgaard spiller radioteater, når han læser op. Andre kan have andre meninger, men det fungerer ikke særlig godt for mig.

Til slut endnu en lille kommentar om det at lytte til lydbøger: som sagt gjorde jeg det meget da jeg pendlede, men er i mellemtiden kommet fra det. Dommeren blev hørt på et par ture mellem mit eget og mine forældres hjem (en køretur på 2½ time) og jeg kom pludselig i tanker om, hvor meget jeg nyder at kunne få noget ud af tiden i bilen. Så jeg har faktisk været på biblioteket og låne endnu en bog med hjem. For ulempen ved at lytte i bilen, er at jeg kun har mulighed for at lytte til CD'er og ikke mp3. Og som sagt ved jeg ikke helt hvor og hvornår jeg ville lytte til mp3 - men det skal selvfølgelig også have en chance.

Jeg glæder mig til at høre, om andre har fået lyttet Dommeren - og hvad I i så fald synes.

Etiketter: ,



fredag, juni 06, 2008
En gang til?
Sussi introducerede det. Skal vi ikke tage en omgang mere?

Det læser jeg: Emil fra Lønneberg (nååååh han er sød...). Lige nu er jeg ved Mere om Emil fra Lønneberg. Det er faktisk lidt anstrengende at få så mange skarnstreger præsenteret på så kort tid, så måske må jeg læse noget helt andet inden jeg læser den sidste bog.

Det lytter jeg til: Her burde jeg måske skrive Dommeren, men det bliver altså mest til Aretha Franklin.

Det ser jeg: Hovedsagligt gamle film fra TCM. Det er jo ikke rigtigt tv-vejr og alle serierne holder pause (selvom jeg kigger lidt med i Life på tv3)

Ikke særligt interessant som I kan se. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle tips til lidt sommerlæsning. Ideer?

Etiketter: , , ,



torsdag, juni 05, 2008
At lytte litteratur
-
Information bringer i dag (torsdag d. 5. juni) et lille tema om lydbøger.

Her er et par uddrag:

Men hvad er det, lydbogen kan, som den gammeldags bog ikke kan? En af pionererne inden for feltet, Per Kofod fra Forlaget Per Kofod, peger på det simple faktum, at man ikke behøver at læse. Man lytter barae. Og mange unge mennesker gider ganske enkelt ikke at læse.

Gertrud Smith, der er redaktør på Gyldendal Lyd, fremhæver en anden fordel ved lydbøgerne: "De kan indtages, uden at man behøver at have hænder og øjne til rådighed. Man kan lytte til dem, mens man kører bil, støvsuger og dyrker fitness. På den måde bliver det pludselig sjovt at lave nogle elelrs kedelige ting."

Erik Granly Jensen, ph.d. og Videnskabelig Assistent ved institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU, arbejder på et treårtigt forskningsprojekt med titlen "Lydværk, teknologi og hverdagserfaring". Han peger på, at der ligger nogle æstetiske kvaliteter i det specifikt lydlige udtryk, som ikke findes i skriften.

Læs mere i Informations Bøger-sektion.

Etiketter:



footer