onsdag, august 22, 2007
Livet som studerende
Ja, det er jo ikke rigtigt begyndt endnu, men alligevel var det allerede lige ved at gå galt. I disse moderne teknologi-tider skal man jo selvbetjene sig alle steder - således skulle jeg også selv melde mig til de fag jeg vil følge på første semester. Og det ville ikke rigtigt lykkes! Og selvfølgelig var jeg ikke i særlig god tid... Så jeg endte med at måtte lade sekretariatet stå for mine tilmeldinger. Så nu er jeg forhåbentlig tilmeldt to grundlæggende fag; Kulturteori- og analyse og historisk kulturanalyse + et valgfag: projektledelse for humaniora.

Jeg valgte et ret parktisk valgfag, fordi jeg ved at det er det jeg vil få brug for senerehen - og der er masser af teori i de obligatoriske fag (tror jeg).

Jeg har allerede fået tilsendt et kompendium til timerne i den første uge. Der står den på introduktion og vi skal hele ugen arbejde med "Kulturkanonen". Jeg har også læst lidt i det, men er ikke for alvor kommet i gang endnu - jeg når det nok....

Det eneste, der for alvor bekymrer mig, er at jeg endnu ikke har fundet et sted at bo. Men jeg skal forhåbentlig ud at bese et par ting her i weekenden. Kryds endelig fingre for mig!

Etiketter:



torsdag, august 16, 2007
Brune bibliotekarer.
I morges viste jeg en 1. klasse rundt på biblioteket. Jeg var blevet spurgt, om jeg ville fortælle, hvad en bibliotekar laver og det gav anledning til mange spørgsmål. Nogle spørgsmål var ligetil f.eks. Har du læst alle bøgerne? Det måtte jeg jo desværre sige nej til, fordi der er så mange bøger. Til det svar fik jeg det gode råd at jeg da bare kunne starte fra en ende af...lige der..ved A. Tjaa det må jeg så overveje.
Andre spørgsmål var ret svære at svare på. En sød, spørgelysten dreng med en permanent finger i vejret spurgte: Bliver man ikke meget brun af at være bibliotekar? Vi sad ved de store vinduer og solen var meget dejlig og varm, så jeg ved godt hvor hans spørgsmål kom fra men øhh hvordan søren giver man lige et godt svar på det!?!

Etiketter:



onsdag, august 15, 2007
Vil DU være børnebibliotekar?
Eller kender du nogen der vil?
Så er der en superspændende stilling ledig i Herning:
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=54&ACT=5&content=866&mnu=19

Lad endelig budskabet brede sig!

Etiketter:



mandag, august 13, 2007
Læsehest
Hjemvendt fra ferie væltede det ind med reserveringer til mig. Jeg havde stillet mine reserveringer på stand-by, mens jeg holdt ferie og på den måde var jeg kommet frem i køen til flere af de bøger jeg havde ventet længe på. Åh, nej tænkte jeg, da der allerede anden dag lå to tykke bøger på mit bord.
Men når de to bøger er Blædels "Kun ét liv" og Läckbergs "Stenhuggeren", så går det hurtigt. Jeg indrømmer nemlig gerne at jeg ELSKER femi-krimier - så må de "rigtige" kritikere sige hvad de vil.
Blædel er læst og afleveret (kom næsten for sent på arbejde i onsdags, da jeg morderen skulle afsløres midt i mon morgenmad). Halvvejs inde i "Stenhuggeren" har jeg igen svært ved at leve med i det liv, der udspiller sig rundt om mig. Og når jeg er færdig med den venter Mari Jungsted, som jeg aldrig har læst noget af, men jeg glæder mig til et nyt nordisk femi-krimi-bekendtskab.
Som det ses på billedet, så prøver jeg dog også at blive studieklar ved at genlæse Duelunds "Den danske kulturmodel". Bogen er efterhånden lidt forældte, men jeg får alligevel genopfrisket nogle ting....



Etiketter:



tirsdag, august 07, 2007
Udlevering af terrormistænkte
-
Her er en udfordring, som jeg håber I kan hjælpe med:

I hvilket omfang bliver terrormistænkte udleveret mellem lande? Er der evt. et samlet (anslået) tal for hele verden?

Jeg har kigget mange steder. Bl.a. FN, Amnesty, Human Rights Watch og wikipedia.

Gældende for USA har jeg fundet disse dokumenter:
http://www.state.gov/www/global/terrorism/terrorists_extradition.html
http://www.terrorisminfo.mipt.org/pdf/2001pogt.pdf

...men de er begge for gamle. Jeg vil meget gerne have nye tal.

Jeg håber meget, at I kan hjælpe mig.

Mange hilsner
Birgitte

Etiketter:



søndag, august 05, 2007
Svend Åge Madsen
--
Når jeg tænker tilbage på de bøger, jeg har læst af Svend Åge Madsen, husker jeg dem alle som rigtig gode. Det drejer sig om

  • Det syvende bånd (2006)
  • Genspejlet (1999)
  • At fortælle menneskene (1989)

Det er pudsigt, for mens jeg sidder og læser bøgerne, er jeg meget ambivalent. Jeg synes de er spændende og aktuelle, men er også lidt småirriteret - sikkert pga. skrivestilen, der kræver, at jeg tænker lidt mere end normalt ;-)

Igår blev jeg færdig med Det syvende bånd, en bog der handler om bekæmpelse af kriminalitet vha. det ultimative overvågningssamfund. Undervejs sidder jeg (til min skræk) og tænker på alle de fordele, som et sådant samfund har. Uden at sige for meget kan jeg godt fortælle, at bogens konklusion er den stik modsatte. Det ultimative overvågningssamfund sammenlignes med et indbrud, der aldrig ender. Heldigvis kommer jeg også til fornuft, og som sidegevinst har bogen sat mine tanker igang. Hvor skal vi, og i praksis politikerne, sætte grænserne for overvågning?

Er der en af Jer, der har læst Det syvende bånd?

Etiketter:



onsdag, august 01, 2007
Nyt liv
Så har jeg taget springet: Jeg er blevet optaget på Syddansk Universitet (Kultur og Formidling) fra den 1. september og har derfor opsagt min stilling på Herning Bibliotekerne!!!

Selvom det eftehånden har været i mine tanker længe var det alligevel med lidt klamme hænder, at jeg tog den endelige beslutning. Men der er vist ingen tvivl om at det er den rigtige beslutning. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at komme i gang - så må vi se om jeg kan finde ud af det.

Det bliver selvfølgelig noget af en omvæltning at skulle til at studere igen - ikke mindst økonomisk. Og så skal jeg til at lære en helt ny by at kende. Jeg håber at få en kollegielejlighed, og så håber jeg at få rigtig mange besøg når jeg flytter.
Vi har aldrig før holdt læseklub på Fyn.

Etiketter: ,



footer