En tur på kampagnesporet

Jeg har været med på kampagnesporet rundt i USA under primærvalgkampen i den tidlige vinter 2008. Mine rejdekammerater var en dansk familie på fem: forfatter og cand.mag. Sara Trier, redaktør og cand.scient.pol. Lars Trier Mogensen og deres tre piger Tekla, Bella og Rachel.
De voksne på rejsen skrev blog-indlæg hjem til Politiken (indlægene kan desværre ikke længere læses, men man kan læse om Sara og Lars på Politikens hjemmeside).

Jeg har været godt underholdt, mens jeg læste bogen. Den er en subjektiv og meget privat fortælling om den danske families rejse i sporet på primærvalgene. Man er med dem til vælgermøder, i Disney World og på hotel- og motelværelser rundt om i USA.
Man følger deres overbevisninger og tvivl, ser hvordan Lars omvendes fra tro Hillary-støtte til Obama-fan. Hører om pigernes syn på valgkamp, demokrati og politikere og får en statusopdatering fra det meget ulige USA, hvor 47 mio. amerikanere ikke har en sygeforsikring - men hvor arbejdsmarkedet måske er mere rummeligt end vores.

Jeg tror ikke jeg blev så meget klogere på amerikansk politik og de amerikanske forhold, men bogen løftede alligevel en flig af sløret, for indledningen til Obamas valgsejr i november sidste år.

Bogen hedder "Martin Luther Burger King - Familielogbog fra præsidentvalget" og er udgivet på Poltikens Forlag i 2008.

Stein Baggers familie blogger - men hvor???

Medierne har i dag skrevet, at Stein Baggers familie blogger. Spørgsmålet er bare hvor? Af ren nysgerrighed (og mangel på noget at lave) har jeg nu forsøgt at finde den famøse blog i 20 minutter. UDEN HELD! Er der nogen af jer, der kan finde den?

På eb.dk skriver de bl.a.:

- Vi kender Stein som et meget privat person men med at meget stor hjerte. Vi kender Stein som en arbejdsbi som slider 80 timer om ugen for at sikre en fremtid for sin datter og sin kone som han elsker over alt på jorden, skriver Anette Uttenthal på familiens hjemmeside.

Jeg har ledt efter denne sætning (og mindre dele af den), men ak...

Jeg kunne give op, men det irriterer mig, at jeg ikke kan finde den forbandede blog! Hvor svært kan det være!

Nyt i blogosfæren

Jeg kan lige så godt se det i øjnene: min tid går med TV, bøger, studier, radio, internet og alt muligt andet, der er relateret til kultur og medier. Så hvorfor ikke blogge om det og måske samtidig afprøve nogle af de teorier og ideer jeg arbejder med på studiet og arbejdet. Derfor flytter det meste af min blogaktivitet over på min nye blog KULTURISMUS - med et første indlæg om boksning.

Så følg med allerede fra dag 1 - det kan næsten ikke blive mere spændende....

PS. Jeg vil selvfølgelig fortsat blogge her også :-)

Bogen erklæres død - igen igen

Bibliopaten langer ud efter Playstation-helvedet og erklærer (børne)bogen død i et indlæg på bloggen den den 16. august. Jeg øver mig i at kommentere på blogs - og her måtte jeg altså melde ud:

Som tidligere børnebibliotekar må jeg blande mig i debatten her - og jeg er bestemt heller ikke med på at skrive gravskrift over børnebogen. Det er rigtigt at udlånet af bøger på landets biblioteker går ned på bekostning af udlånet af andre medier, men det betyder jo ikke at udlånet helt forsvinder. Bare fordi der kommer nye varer på hylderne i dit supermarked betyder det jo heller ikke, at du helt holder op med at købe de varer du før købte. Du supplerer bare med det/de nye tilbud.Og sådan er det også min fornemmelse, at det er med de forskellige medier, vores børn og unge præsenteres for. De vælger, sorterer, supplerer og kombinerer i et væk. Og børnebibliotekerne er generelt gode til at styrke børnene i denne mediekonvergens, ved netop at sidestille medierne (som man jo også skal i følge biblioteksloven), men også ved at gøre meget ud af formidlingen af BOGEN ved bl.a. sommerbogsarrangementer, booktalks, læseklubber og alt muligt andet.
Og efter i sommerferien at have set en 12-års pige nærmest snuble ud af en restaurant, fordi hun havde næsen begravet i en bog, vil jeg gerne erklære bogen for særdeles levende.

Flere af I andre arbejder jo netop i børnebiblioteker - er jeg for optimistisk her?