Hans Mortensens bog kan læses som en lang avisartikel om Socialdemokratiets ledelse i 90'erne. Først får vi præsenteret Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussens vej ind i politik, og derefter deres evindelige magtkampe i løbet af Nyrups regeringsperiode på små 9 år. På skift støtter og modarbejder de hinanden.
De fire er kendt som politiske begavelser, og det nævner Hans Mortensen også flere gange, men fokus i bogen er mest af alt på deres manglende evne til at samle partiet.
Efterhånden har de alle nået pensionsalderen og er snart på vej ud af politik, så det er et oplagt tidspunkt at promovere bogen på bibliotekerne rundt om i landet.
Etiketter: bøger
4 Comments:
Imponerende så vidt du kommer omkring i din læsning, Birgitte! Måske jeg også burde udvide min litterære horisont og læse nogle flere politiske biografier (tror egt. ikke jeg har læst en eneste...)
Jeg har emnegruppe 32, hvor bogen De Fantastiske Fire hører under, og har sat en del eksemplarer i magasinet, for der har ikke været særlig meget efterspørgsel på den. Men det kan være det hjælper med lidt markedsføring.
Jeg kan kun anbefale de politiske bøger. Har ikke læst så mange, men synes, at de alle har været gode, idet de har givet mig en større indsigt i samfundet omkring mig.
Hvad er top 10 egt. i gruppe 32? Måske det kunne inspirere mig til at læse flere politiske bøger :-)
Hvor er det fantastisk, Birgitte. Er du ikke færdig med din udfordring nu?
Heldigvis er min udfordring bare at læse en lille smule hvr dag - og det går nogenlunde....
Hvor er du sej! Jeg bliver helt sikkert ikke færdig før i sidste øjeblik. Er ikke kommet ordentlig i gang endnu bla fordi jeg læser bøger til en DBC-liste (undskyldninger har jeg nok af) men når den er afleveret SÅ skal jeg i gang med udfordringen.
Send en kommentar
<< Home