onsdag, februar 25, 2009
Et godt grin
Jeg har fornyelig kastet mig ud i at få afprøvet netlydbog.dk, og efter at have kæmpet lidt med at finde den rette mobil Windows enhed, så lykkedes dig mig at få lyden med mig. Er der nogen af jer, der har prøvet det? Det havde jo været lidt smartere, om man bare lige kunne overføre det til sin mobil eller ipod, men det kan man så ikke.

Nå, men den først netlydbog jeg kastede mig ud i var ”Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?” af Maise Njor. Lydbogen består af en række klummer, der tidligere har været bragt i Eurowoman, og de bliver læst op af Vicki Berlin. Der er ikke så meget at sige udover – den bog den skal ikke læses, den skal lyttes! Vicki Berlin gør det simpelthen bare så godt, og sikke nogen skønne grin jeg fik mig! Og jeg er sikker på, der er flere end mig, der har fået et godt grin ud af det, for nogle af klummerne hørte jeg, mens jeg kørte i bus, og der var det altså indimellem svært ikke at komme til at sidde og grine højt :o)

Etiketter: ,



tirsdag, februar 24, 2009
Referat fra læseklub på Kolding bibliotek
Så er oversigten med bøgerne fra sidste læseklub på Kolding bibliotek endelig at finde på bloggen under referater. Beklager de er kommet lidt sent på, Marie var ellers hurtig til at få sendt dem til mig, men jeg har været uden internet i forbindelse med vores flytning. Uf, det har været hårdt - utroligt så afhængig man dog bliver af nettet :o)

Etiketter: , ,



onsdag, februar 04, 2009
Læsernes bogpris 2009
Skynd jer til tasterne. Frem til d. 6 marts kan I stemme på jeres favorit til Læsernes bogpris 2009. De nominerede er:
Ursula Andkjær Olsen: "Havet er en scene"
Jens Christian Grøndahl: "Fire dage i marts"
Helle Helle: "Ned til hundene"
Hanne-Vibeke Holst: "Dronningeofret"
Joakim Jakobsen: "Tynd luft"
Ulrik Langen: "Den afmægtige - en biografi om Chr. 7."
Thomas Larsen/Finn Mortensen: "Mærsk McKinney Møller"
Lars Movin: "Beat"
Dy Plambech: "Texas´rose"
Susanne Staun: "Mine piger"

Jeg har stemt, og det blev Dy Plambech, der fik min stemme.

Etiketter: ,



tirsdag, februar 03, 2009
Læseklubben på tur til Kolding
Så kom vi endelig på den længe aftalte tur til Kolding.




Vi var kulturelle og historiske på Museet på Koldinghus, hvor Inger, Marie, Stine, Tanja og jeg tilbragte et par timer med at se på kirkerum, riddersal, bibliotek, sølv og porcelæn og lære om de forskellige perioders kendetegn: den kantede renæssance, den svulstige barok og den lettere rokoko (tror jeg nok), vi så Koldinghus bygget i Lego og shoppede i museumsbutikken.Der var koldt på toppen!



I ruinsalen



Louise var hoppet på et tidligt tog og sluttede sig til os inden vi spiste brunch i caféen ved biblioteket.

Og på biblioteket mødtes vi med Maries faster Sofie, der viste os rundt i biblioteket inden vi til sidst holdt helt traditionel læseklub med te og kager. På det tidspunkt var Lisbeth også mødt op.

Rumrejse eller tidsmaskine?

Etiketter: , , , ,



mandag, februar 02, 2009
International forfatterscene
Ved den fremragende planlagte læseklub i går (tak til Marie og Sofie) talte vi om, at Salman Rushdie holder foredrag i Det Kgl. Biblioteks foredragsrække "International forfatterscene".

Det er torsdag den 14. maj 2009 kl. 20.00 - og det ser ud til, at vi godt kan få billetter. Billetter der faktisk kun koster 65 kr. Jeg vil meget gerne høre ham - og jeg håber at andre vil med???

Etiketter: ,



footer