For nogle uger siden afholdt vi på Mariagerfjord Bibliotekerne en læsekredsdag for alle kommunens læsekredse. I strålende solskin mødte alle tilmeldte op til en dag indenfor, fordybet i bogsnak, en lille skattejagt og en fortælling af Dorte Futtrup. En hyggelig dag, i løbet af hvilken jeg brillerede med mit eget lille oplæg om læsekredsenes historie :o) Og jeg tænkte, at andre måske også kunne have glæde af at høre, hvilken stolt tradtion, de er en del af:
Ideen bag læseklubber kan føres tilbage til 1700-tallets saloner og kaffehuse, hvor nytænkende og demokratisk litteratur, som dengang ofte var forbudt, blev diskuteret. I 1800-tallet strømmede den pietistiske vækkelse ind over landet og bibelkredse blev almindeligt. Læseklubbernes lidt oprørske og demokratiske tendens blev dog styrket i slutningen af 1800-tallet, da f.eks. Kvindelig Læseforening og Arbejdernes Læsekreds opstod og lod undertrykte grupper komme til orde. I starten af 1900-tallet blev læseklubber en del af dannelses-tanken. Der oprettedes faglige studiekredse som en del af folkeoplysningen blandt de fattige, og biblioteker udgav vejledninger i den korrekte måde at læse og diskutere bøgerne på. Op til Anden Verdenskrig toppede læseklubbernes popularitet og dalede derefter kraftigt i takt med udgivelsen af billigbøger, stigende velstand, uddannelse og individualisering. Man kunne læse for sig selv og gjorde det. Nu oplever vi så en genopblomstring af konceptet overalt i den vestlige verden, muligvis som en reaktion på tabet af lokalmiljø og oplevelsen af isolation ved hver sin skærm. En typisk læsklub i dag består af 6-10 kvinder over 40 år, og de læser, hvad medierne promoverer af nyere skønlitteratur. De fleste læseklubber har bibeholdt det demokratiske aspekt. Alle har ret til at tale og tage valg. Det er både en tilbagevenden til den oldgamle mundtlige fortælling foran pejsen og fællesskabet her, men man opdager også igennem diskussionen af litteraturen nye sider af sig selv og lærer at stå ved dem. Biblioteker, forlag og litteraturkritikerne har fået en ny, udadvendt og selvbevidst læser at forholde sig til!
Man føler da lidt af historiens vingesus, ikke? Ligemeget om man falder ind under definitionen af den typiske læseklub, så får man lyst til at leve op til den stolte demokratiske tradition :o)
Ideen bag læseklubber kan føres tilbage til 1700-tallets saloner og kaffehuse, hvor nytænkende og demokratisk litteratur, som dengang ofte var forbudt, blev diskuteret. I 1800-tallet strømmede den pietistiske vækkelse ind over landet og bibelkredse blev almindeligt. Læseklubbernes lidt oprørske og demokratiske tendens blev dog styrket i slutningen af 1800-tallet, da f.eks. Kvindelig Læseforening og Arbejdernes Læsekreds opstod og lod undertrykte grupper komme til orde. I starten af 1900-tallet blev læseklubber en del af dannelses-tanken. Der oprettedes faglige studiekredse som en del af folkeoplysningen blandt de fattige, og biblioteker udgav vejledninger i den korrekte måde at læse og diskutere bøgerne på. Op til Anden Verdenskrig toppede læseklubbernes popularitet og dalede derefter kraftigt i takt med udgivelsen af billigbøger, stigende velstand, uddannelse og individualisering. Man kunne læse for sig selv og gjorde det. Nu oplever vi så en genopblomstring af konceptet overalt i den vestlige verden, muligvis som en reaktion på tabet af lokalmiljø og oplevelsen af isolation ved hver sin skærm. En typisk læsklub i dag består af 6-10 kvinder over 40 år, og de læser, hvad medierne promoverer af nyere skønlitteratur. De fleste læseklubber har bibeholdt det demokratiske aspekt. Alle har ret til at tale og tage valg. Det er både en tilbagevenden til den oldgamle mundtlige fortælling foran pejsen og fællesskabet her, men man opdager også igennem diskussionen af litteraturen nye sider af sig selv og lærer at stå ved dem. Biblioteker, forlag og litteraturkritikerne har fået en ny, udadvendt og selvbevidst læser at forholde sig til!
Man føler da lidt af historiens vingesus, ikke? Ligemeget om man falder ind under definitionen af den typiske læseklub, så får man lyst til at leve op til den stolte demokratiske tradition :o)
Etiketter: demokrati, historie, læseklubber
1 Comments:
Spændende at høre læseklubbernes historie. Vores klub er jo ikke helt traditionel, men er vel alligevel en del af det demokratiske oplysningsprojekt - eller hvad?
Jeg glæder mig i hvert fald over at være med i en klub med sådan nogle dejlige og velbegavede piger :-)
Send en kommentar
<< Home