Nu har jeg jo ikke været med i læseklubben længe, så jeg synes lige, jeg vil bidrage med lidt.
Jeg har netop lukket sidste side i Josefine Klougarts debut "Stigninger og Fald". Har I haft den oppe???
Den handler om alting og ingenting - og det er det der gør den så genial. En piges barndom på Mols (præcis i det område, hvor jeg sidder i skrivende stund - det gør det jo ekstra hyggeligt). Man fanges ind af sproget - af de mange betragtninger - store som små begivenheder i familiens liv.
Måske er det bare mig; men jeg havde helt glemt betydningen af en trillebør med regnvand og nedfaldne blade, duften af hestene i stalden, en mor der pudser vinduer, en far der graver kartofler - alt det, der som barn er med til at forme ens liv; men som man som voksen ikke tænker over.
Og så er jeg egentlig ret begejstret over konceptet med at skrive en roman om de små ting.
Så en varm anbefaling herfra - tilsat en ordentlig håndfuld stjerner. Nu vil jeg ned og se vandet ved Femmøller strand en sidste gang, før vi igen vender næsen mod Herning og arbejdsdag i morgen.