Fristelser

I dag havde jeg min første dag i bogbussen. En af fordelene ved min bogbustur er, at jeg får kigget lidt på bøgerne til de voksne. Det er også en ulempe, for jeg finder alt for meget, der ser interessant ud. I dag kiggede jeg bl.a. på

Elfenbenselefanten af Nerea Riesco
Lejemorderens guide til et smukt hjem af Hallgrímur Helgason
Olive Kitteridge af Elizabeth Strout
Fem drenge af Mick Jackson

Har I læst eller hørt om nogle af dem? Sig gerne for og imod, så jeg ved hvad jeg skal vælge.

Mom lit

Det skulle jo komme. Efter mange år med chick lit har jeg nu kastet mig over sub-genren Mom lit. Også her gælder det at det er bøger, der er hurtigt læst og hurtigt glemt.
Jeg har læst Ulla Taylors Mødregruppen. Den handler om 4 forskellige kvinder som kun har det til fælles, at de har fået et barn. Mens én får den økologiske babymos galt i halsen, pakker en anden plastikken af citronmånen, mens en tredje forsøger at få et skrigende spædbarn til at passe ind i den perfekte designerlivsstil.
En anden bog i genren er Sanne Munk Jensens Satans Yngel. Den handler om Alma, som man følger gennem hendes graviditet med tilhørende vanvid og bedrevidende veninde. Den er ret sjov og jeg måtte krumme tæer nogle gange, når situationen blev lidt for velkendt.
Bøgerne var morsomme for mig, fordi jeg er på barsel men måske ikke så interessante hvis man ikke lige er i den situation.

Udfordringen

Sussis indlæg har inspireret mig til at komme i gang med bøgerne. Men da jeg kender mig selv og ved at vejen fra tanke til handling nogle gange er ramt af vejarbejde, bliver jeg nødt til at udfordre mig selv. Så hermed beslutter og forpligter jeg mig til at læse:

Glansbilledsamlerne / Jóanes Nielsen
Det sidste kongerige / Bernard Cornwell
Audrey Hepburn : en biografi / Donald Spoto
North and South / Elizabeth Gaskell
Signe / Lars Johansson.

Flere af dem er jeg startet på flere gange, men nu skal de læses helt til ende. Og den sidste bog skal være læst inden vores 10 års jubilæum. Klarer jeg den ikke, må I give mig en ydmygende straf!

Selv en læsehest kan blive halt - eller noget

Jeg har - i overført betydning - været halt det mest af dette år. Dvs. at jeg ikke har fået læst noget. Som i ingenting overhovedet. Startede ellers godt ud lige omkring nytår med fire krimier, men siden da er det gået ned af bakke. Altså ikke at jeg slet ikke har læst noget, for specialet har selvfølgelig krævet rigtig meget læsning (og det er nok noget af forklaringen på, at jeg ikke har fået læst andet) og så har jeg rigtig mange bøger liggende, som jeg har læst 1/8, 1/4 eller måske ligefrem halvdelen af.

Gennembruddet kom den anden dag, hvor jeg for første gang i næsten 3 måneder lukkede en bog da jeg var kommet til den sidste side!
At det så var en ualmindelig ringe bog (Vidunderlig og elsket af alle), er knap så vigtigt, for måske har den fået mig tilbage på sporet.

I stedet for at prøve på at blive færdig med nogen af alle de bøger jeg er i gang med (som jo åbenbart ikke har været gode nok til, at jeg syntes det var nødvendigt at læse videre) er jeg nu godt i gang med bogen "Martin Luther Burger King" - en blogbog fra primærvalgene i USA.

Det tegner godt, så nu kan det næste møde i læseklubben bare komme an - jeg er SÅ klar.

Liza Marklund

Jeg har lige gjort noget helt fantasktisk.
Kom hjem fra juleferie i onsdags, da jeg havde pakket ud satte jeg mig i sofaen med Liza Marklunds Livstid og LÆSTE OVER HALVDELEN UD I ET STRÆK!
Læste bogen færdig da jeg var kommet i seng i går.

Det er ikke fordi bogen er fantasktisk (det er begyndt at være lidt urealistisk at Annika ikke bliver klogere og bliver ved med at blande sig med voldelige forbrydere), men det var en god oplevelse at læse en bog på to dage....

Kalak - en anti-anbefaling

Kim flytter som 17 årig fra sin mor og Jehovas Vidner i Norge hjem til sin homoseksuelle far I København.
Det bliver starten på en nedtur, der varer de næste 25 år.

Faren misbruger ham seksuelt og det bringer Kim ud i sit eget misbrug af kvinder, alkohol og stoffer. På et tidspunkt stifter han dog familie med kone og to børn. I lange perioder bor familien i Grønland, hvor Kim arbejder som sygeplejerske og tager de grønlandske vaner så meget til sig, at han bliver accepteret som en kalak – en vaskeægte grønlænder.

Forholdet til konen kan dog ikke blive ved med at holde til de utallige sidespring og alkoholmisbruget, så de bliver skilt. Forholdet til faren er – selvsagt – heller ikke det bedste.
Jeg tror at Kim kommer længere og længere ud (bogen starter med slutningen og der er Kim på stoffer), men jeg ved det faktisk ikke, for jeg mangler at læse 1/5 - ¼ af bogen – og jeg får dem ikke læst! Den er simpelthen for sort og trist. Sproget er fint og til tider poetisk, så måske vil jeg på et senere tidspunkt kunne klare hele bogen, men lige nu har jeg simpelthen ikke lyst.

Bogen er en selvbiogrfisk roman og er forfatterens første.
Jeg regener med at tage til et foredrag med ham på Odense Centralbibliotek, så kan jeg jo se, hvordan det siden er gået ham.

Må I andre også af og til lægge en bog fra jer???

Konkurrencementalitet

"Hvor højt læser du? - DM i oplæsning" er titlen på en oplæsningskonkurrence for 6. klasses elever. Konceptet er udarbejdet af Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne i samarbejde - i al beskedenhed var jeg med i projektgruppen, da jeg stadig arbejdede på biblioteket (nu får jeg lov til at lege praktisk gris ved konkurrencerne).

Sidste efterår kørte vi en mindre pilotkonkurence og der stødte vi en enkelt gang ind i den holdning, at FOLKEskolen ikke skal være med til at fremhæve nogen elever fremfor andre. Underforstået at konkurrencen er udtryk for en elitær tankegang.

Det kom jeg til at tænke på, da jeg i aftes så tema-tirsdag på DR2 om overintelligente børn. Den sidste udsendelse omhandlede en national stavekonkurrence i USA. Vi fulgte nogle af deltagerne - børn på omkring 12 år - og deres forældre. Både børn og forældre gik meget op i konkurrencen og forberedte sig LANG tid i forvejen. At vinde konkurrencen var forbundet med stor prestige, interviews på store landsdækkende TV-kanaler, kort sagt: berømmelse...

Faktisk er det lidt af den stemning - altså at der er prestige forbundet med at være god til noget bogligt - vi gerne vil skabe omkring "DM i oplæsning".

Der er ingen, der løfter et øjenbryn når gode fodboldspillere eller musikere fremhæves allerede i en tidlig alder. Vi har længe været vant til at børn og unge konkurrerer i sportsgrene både indenfor og udenfor folkeskolen - altså nogen vinder og andre taber. Vi er i de senere år blevet vidner til, at børn og unge konkurrerer i "talentkonkurrencer" på TV (MGP, Stjerne for en aften osv.).

Men det bliver på en eller anden måde "farligt" når vi udfordrer børnene på deres faglige evner. Hvorfor? Børnene i stavekonkurrencen i aftes var helt sikkert dem, der stod tilbage når der skulle vælges hold til fodbold. Hvorfor må de så ikke få en anden sejr?

At 250 skoler i Danmark har meldt sig til "DM i oplæsning" viser, at folkeskolen er åben overfor konkurrencen - og jeg tror at vi med konkurrencen kan skabe nogen nye vindere i klasserne (uden at vi dog behøver at nærme os de amerikanske tilstande).