fredag, juni 19, 2009
Studieceller, mødelokaler og projektrum...
er noget af det, jeg beskæftiger mig med for tiden på arbejde. Derfor vil jeg blive glad, hvis I hver især kunne fortælle mig:

har I studieceller (evt. -pladser) på jeres bibliotek? I så fald:
- Hvorfor oprettede I cellerne?
- Hvilke overvejelser gjorde I, da I oprettede dem?
- Antal
- Størrelse
- Placering i biblioteket – tæt på hvad?
- Udformning/udseende
- Er alle celler ens?
- Indhold i cellerne?
- Hvordan er indretningen?
- Hvilke erfaringer har I gjort jer?
- Bliver cellerne benyttet?
- Af hvem?
- Hvornår?
- Hvor ofte?

Hvis I ikke har studieceller - eller ikke arbejder på et bibliotek :-) - vil jeg også meget gerne høre, hvis I kender til biblioteker, der har!

På forhånd tak for hjælpen.

Etiketter: , , , ,



tirsdag, november 25, 2008
Europeana - EU's nye multimedie bibliotek
Gå på opdagelse i Europas kulturarv -se fx. maleriet af Mona Lisa eller en dokumentarfilm om Alfred Nobel. Dette og meget andet er at finde i Europeana : European Digital Library, som egentlig "åbnede" forleden den 20. november. Interessen var dog så overvældende allerede på førstedagen, at serveren måtte lukke midlertidigt til en gang i december.

Jeg nåede ikke at få et kig, men der skulle efter sigende være to millioner bøger, malerier, film og andre kulturarkivalier fra hele Europa. Målet er at nå op på 10 mio. i år 2010. Indtil videre er det danske bidrag minimalt, men også her skulle der ske noget i løbet af de kommende år.

Jeg tænker, at stedet fint kunne formidles til skoleelever/studerende, der er igang med opgaver - samt selvfølgelig som supplement til andre brugere - og alment interesserede :-)

Indtil stedet kommer op af køre er det muligt, at se "test"-versionen her.

Etiketter: , , ,



lørdag, oktober 04, 2008
Fremtidens biblioteksbetjening for børn
I rapporten Fremtidens biblioteksbetjening for børn har styrelsen fremsat 10 bud på hvordan vil kan give et godt, relevant og alsidigt tilbud i fremtiden.  Det er interessant læsning og noget, der virkelig bliver debatteret rundt omkring på børnebibliotekerne. Især punkt 4 bliver diskuteret for hører leg hjemme på børnebiblioteket? Og i så fald, i hvilken form og i hvilken grad skal vi som formidlere lege med?   

Etiketter: , , ,



søndag, august 24, 2008
Library Lovers
Da vi afholdt dette års sommerbog, prøvede vi at spare lidt tid ved ikke at pakke børnenes boggaver ind. I stedet puttede vi bøgerne i nogle papirsposer, som de kunne tage med hjem. Det fungerede ret godt og det så flot ud. Poserne fandt vi på denne side. Siden er sjov og pink og man får altså lyst til at købe det hele.

Etiketter:



tirsdag, juli 08, 2008
Biblioteker på stranden
Måske skulle man tage det op på Den Permanente i Århus, ved Fuglsang Sø i Herning og ved Silkeborg Søerne.
I hvert fald har Københavns Kommunes Biblioteker åbnet strand-filialer på Amager Strandpark og ved Havnebadet på Islands Brygge.
Set hos Politiken.

Etiketter:



mandag, april 07, 2008
Lydbøger
Selvom lydbøger langsomt bliver mere udbredt i Danmark er omkostningerne for bibliotekerne stadig høje. Vi skal hele tiden prioritere og må vælge mange fra, fordi fortsættelser af allerede indkøbte serier, spiser det meste af budgettet. Heldigvis ser det ud til, at der sker meget på området lige nu med mp3, gratis eller billig download o.lign.
Mange bruger lydbøger i bilen, men der er jo også en gruppe med så stort behov, at vi simpelthen ikke kan være med. Jeg har oplevet lånere som tøver lidt, når de hører ordet blindebibliotek, men er mere åbne over for hjemmesiden E17 (som DBB står bag!).
Jeg kan godt lide siden bl.a. fordi man også kan finde børnetitler dog primært fantasy. Mange gange har jeg været for dårlig til at bruge den, fordi jeg simpelthen glemte den i udlånssituationen, men nu førsøger jeg at reklamere lidt for den, når det er relevant.

Etiketter: ,



mandag, marts 17, 2008
LibraryThing Local
-
Ja ja jeg har ferie, så her er endnu et indlæg :-)

Er lige stødt på LibrayThing Local, som er en service, hvor brugerne i fællesskab kan skabe og vedligeholde en verdensomspændende guide over litteraturarrangementer, boghandlere og biblioteker.

Her har jeg f.eks. søgt på København og alle arrangementer mv. i en omkreds på 25 miles. Imponerende godt resultat. Det har bestemt givet mig ideer til foredrag, jeg vil høre, og som jeg måske ellers kun havde fundet, hvis jeg havde søgt på flere forskellige websites.


Etiketter: , , ,



footer