torsdag, juli 24, 2008
Europe Media Monitor - NewsBrief
-
Okay, den her gang er jeg virkelig imponeret!

EU har lavet en nyhedssøgemaskine, der gennemsøger en masse netbaserede aviser fra 23 EU lande. Udover at liste søgeresultatets poster i kronologisk rækkefølge har siden også en smart geografi-funktion. Prøv f.eks at se her: http://emm.jrc.it/NewsBrief/alertedition/all/NaturalDisasters.html - som I kan se, er Mexcico hot lige nu. Og ja, det passer jo faktisk med orkanen Dolly! Hvis I klikker på Mexico, får I de nyeste artikler om emnet.

Søgemaskinen kan begrænses til det sprog man ønsker, f.eks. dansk: http://emm.jrc.it/NewsBrief/alertedition/da/NaturalDisasters.html - og I og med at jeg tidligere har valgt emnet Natural Disasters, følger dette valg naturligvis med, når jeg ændrer sproget til dansk. Smart!

Udover at afgrænse til emner, kan man også lave sine egne søgninger. F.eks. kiggede jeg på JP.dk og fandt denne artikel Riis: Vi vinder på renheden. Og minsandten om den ikke også kunne findes i EMM NewsBrief!

Jeg ved ikke, hvor bredt søgemaskinen dækker, men den kan helt sikkert bruges til noget!

Skriv gerne jeres mening om søgemaskinen. Muligheder og begrænsninger.

Etiketter: , ,



torsdag, juni 19, 2008
Søg på billeder med billeder

Der er andre måde at søge efter billeder end en traditionel billedsøgning med Google.


Jeg har fundet et par steder, hvor man kan søge på billeder med billeder (eller farvenuancer). Det er ret fascinerende, selvom det stadig er nogle værktøjer under udvikling, og mængden af billeder, man kan søge i, er begrænset. Det drejer sig om:

Multicolour Search Lab, hvor man kan søge efter farvenuancer, prøv selv på:

http://labs.ideeinc.com/multicolour/


Visual Search Lab, hvor man kan søge på billeder der ligner eller tags. Prøv selv (f.eks. at klikke på et billede) på http://labs.ideeinc.com/visual


BYO Image Search Lab, hvor man kan søge ved hjælp af et billede prøv f.eks. Image Upload, hvor man kan uploade et billede selv eller Image URL, hvor man søger på et billedes URL. I finder søgemaskinen på: http://labs.ideeinc.com/upload/


Endvidere er der søgemaskinen: TinEye, som er ret interessant se f.eks. demovideo. Pointen er, at man kan søge på et bestemt billede, og se hvor det ellers bliver brugt på nettet. Se evt. artikel fra pcworld.dk.

Etiketter: ,



fredag, maj 02, 2008
Google og de andre...
Der findes andre søgeværktøjer end Google! - det ved vi godt.

Men 80% af os benytter alligevel primært Google - selvom denne kun finder 15% af det, der er på www. Jeg selv er ingen undtagelse - det selvom at jeg underviser heri - og efterfølgende kritisk eksaminerer om kursisterne nu også husker at benytte de forskellige typer søgeværktøjer. Overordnet er mantraet jo, at emneindekser egner sig til brede emnesøgninger - og oftest i begyndelsen af ens søgning. Søgemaskiner egner sig til specifikke søgninger, mens metaværktøjer egner sig, hvis man hurtigt vil have et overblik over, hvad der findes om et givent emne i forskellige søgeværktøjer.

Som sagt benytter jeg mig primært af Google - kun hvis jeg ikke lige finder det, jeg søger, prøver jeg en anden søgemaskine (ikke indekser eller metaværktøjer) - f.eks. Alltheweb (fordi Birgitte og jeg engang brugte denne ifm. projektskrivning).

Så mit spørgsmål er: Hvilke søgeværktøjer benytter I udover Google - og hvorfor?
For det vil jo nok være givtigt at benytte andre en gang imellem - trods alt? Og jeg tror, at jeg bedst kommer igang, hvis jeg får et tip og en succeshistorie :)

For at illustrere det lille overlap mellem søgeværktøjernes fremfinding og ranking, kan I prøve Thumshot. Den illustrerer fint søgeresultaternes forskelligheder!

Og cool facts fra Search Engine Watch:

- 84.9% of total results are unique to one engine
- 11.4% of total results were shared by any two engines
- 2.6% of total results were shared by any three engines
- 1.1% of total results were shared by any four engines

Links:
Århus Kommunes Bibliotekers liste over søgeværktøjer
Annette Skovs Introduktion til Internet - grundfunktioner og søgeværktøjer i udvalg

Etiketter: , , , , ,



torsdag, maj 01, 2008
Search me
"Snart er det gammeldags at google" - er overskriften på en artikel bragt i JP. Den henviser til søgemaskinene "Search me", som har været undervejs i tre år. Det unikke er ikke dens omfang eller algoritme, men derimod fremvisningsformat af søgeresultaterne. Inspirationen er hentet fra Apples "cover flow"-teknologi - hvor forsider/hovedsider præsenteres - og hvor man kan bladre frem og tilbage i "posterne". Det giver en anden form for relevansvurdering. Væg-til-væg teksten, som kendes fra de fleste eksisterende søgemaskiner, kan også vises. Det gøres vha. pile-funktionen nederst på siden.

"Search me" er endnu kun i beta-version, og dens omfang er meget begrænset. Jeg har prøvet at søge lidt - og den egner sig bedst til brede emnesøgninger (når søgeordene indtastes, fremkommer kategorier, der kan hjælpe til afgrænsning). Jeg synes, idéen med det mere indbydende visuelle visningsformat er tiltalende, men måske vil jeg hurtigere kunne relevansvurdere vha. den traditionelle måde - man er jo lidt gammeldags :)

Men det er ihvertfald et eksempel på, hvordan søgemaskinerne i fremtiden kan forbedre sig...

Etiketter: , ,



onsdag, april 02, 2008
Personlige søgemaskiner vha. google
-
Som jeg har været inde på tidligere, er det muligt at lave personlige søgemaskiner vha. google. På denne side kan I se, hvilke maskiner jeg har lavet.

Jeg er så småt begyndt at benytte dem i forbindelse med mit arbejde, idet det kan være rigtig smart at afgrænse mine søgninger til bestemte emner, f.eks. erhvervsrelaterede hjemmesider.

Jeg har endnu ikke lavet så mange personlige søgemaskiner, men det kommer, så følg med. Måske laver jeg en dag en, der er relevant for jer :-)

Etiketter: ,



fredag, februar 22, 2008
Infomedia dækker ikke alt!
-
Som I sikkert ved indeholder Infomedia ikke alle nyheder fra danske webmedier, og hvad med de norske, svenske mv? De kan ikke findes på google news, yahoo news og ask news.

Her er nogle gode løsninger til at finde det, som Infomedia og de store nyhedsdatabaser mangler:

Danske nyheder
Her har jeg søgt på hjemmerøverier


Norske nyheder (men også mange svenske)
Norges mest omfattende nyhetssøk, som dekker flere millioner artikler helt tilbake til 1983.

I venstre side er det muligt afgrænse sit søgeresultat, f.eks. om det kun skal være norske eller svenske artikler. Her har jeg søgt på Statoil


Tar vare på alle nyheterne for de siste 140 dagene fra samtlige kilder, som agenten henter fra.

Her har jeg søgt på asmaa og tørklæde (i den nederste søgeboks - MYLDER: Nyhetsøk). Og her har jeg søgt på Statoil. Søgemaskinen er et godt supplement til Jubii NEWS.


Søk i nyheter fra flere hundre norske nettaviser og nyhetskilder. Arkivet går tilbake til oktober 1999.

Jeg har ikke lige fundet nogen deciderede søgemaskiner til svenske nyhedskilder, men de må være derude. 

Etiketter: ,



mandag, februar 18, 2008
DNA-søgetjeneste på Google

Det nyeste påfund fra søgegiganten Google er en DNA-søgetjeneste, hvor du kan finde ud af mere om dine aner.

Google ejer allerede et utal af forskellige tjenester, søgemaskiner og programmer, og nu vil virksomheden slå sig på gen-søgning.

Det nye tiltag fra Google eksisterer allerede under navnet 23andme.com - en tjeneste, der drives af en af Google-grundlæggernes hustru. Men nu skal tjenesten lægges direkte ind under Google, så du fra søgesiden kan søge efter gener, der minder om dine egne.

Det kræver blot at du melder dig til mod et mindre beløb. Herefter får du tilsendt en vatpind i en særlig emballage, som du skal fugte i munden og returnere. Så bliver der udtaget en DNA-test, der bliver lagt ind på din egen profil, og som kan bruges til at søge blandt andre brugeres DNA-profiler. På den måde kan du f.eks. finde ud af, om du har aner i Afrika eller Asien.

Teksten er sakset fra: http://www.komputer.dk/Crosslink.jsp?d=137&a=9033

Hvad siger I til sådan en søgetjeneste? Gad vide om det bliver en succes... Jeg kan ikke lige forestille mig det. Men den kunne da nok sætte gang i en debat i de små hjem, hvis man kan søge sig frem til nye søskende eller noget :o)

Etiketter: , ,



søndag, marts 18, 2007
Vores helt egen søgemaskine
Googgle har igen opfundet noget smart, nemlig muligheden for at lave personlige søgemaskiner. I kan læse meget mere om det på http://www.google.com/coop/, men det grundlæggende princip er, at man beder søgemaskinen om at kigge på udvalgte websites. Det kan f.eks. være sites, der kun handler om blomster, biler mv.

Jeg er i gang med at lave en biblioteksfaglig søgemaskine, selvfølgelig ;-) I er alle meget velkomne til at udvide antallet af sider, som søgemaskinen skal kigge på. Det er meget nemt, I skal bare klikke på "Edit this search engine", "Sites" og tilsidst "Add Sites". Vi kan måske ligge søgemaskinen på i højre side af bloggen?

Etiketter: ,



footer